BOG: Dage og kampe – erindringer
FORFATTER: Per Stig Møller 
FORLAG: Gyldendal (238 sider, 300 kroner)

Anmelder: Johs Lynge, freelancejournalist

Per Stig Møllers erindringsbog giver blandt andet et indblik i livet – og afskeden – med DR-monopolet og hans kamp mod de røde i og uden for Statsradiofonien.  

Folke(tings)pensionisten Per Stig Møller er i dag primært kendt som konservativ udenrigsminister i nullerne, inden han blev degraderet af sin partiformand, Lene Espersen, og fik valget mellem Justits- eller Kulturministeriet. Han valgte som bekendt kulturen og fik siden Kirkeministeriet i bonus; begge for en kort bemærkning.

Dog nåede han at bryde DR's monopol på landsdækkende taleradio, da han fik søsat Radio24syv, som siden har givet P1 kamp til stregen – og nogle gange også over den.

Men alt dette – herunder altså udenrigsministertiden med EU-udvidelse, Irak-krig og Muhammed-krise – får vi ærgerligt nok ikke med. For erindringerne rækker i denne omgang kun frem, til Fogh indtog statsministerposten i 2001. Så sammenstødene med ham og anden dramatik fra den epoke ”må blive en anden gang”, skriver Møller. Ja tak!  

Han var, lidet overraskende, en opvakt gymnasieelev, der både var foredragsholder i P1 og boganmelder i Den Konservative Pressetjeneste – gad vide hvem der i dag varetager den funktion hos Søren Pape og co. på Christiansborg?

Kontakten til De Konservative havde han ikke fra fremmede. Faren, Poul Møller, tegnede partiet i 50’erne og 60’erne, og moren, Lis Møller, endte også i Folketinget. Sønnen faldt ikke langt fra stammen, men der skulle gå 42 år, før han indfandt sig som folkevalgt:

”Det var du længe om,” sagde partiformand og statsminister Poul Schlüter, da han bød Møller Jr. velkommen i folketingsgruppen i 1984.

I studieårene indledte han en mediekarriere, der startede på BT og sluttede som chef i DR's programafdeling – med mange ideologiske kampe. Blandt andet grundet CD-formanden Erhard Jakobsens initiativ Aktive Lyttere og Seere, der søgte at afsløre og bekæmpe en venstredrejning af DR, som Møller imidlertid dengang og i dag ikke syntes var så voldsom. Og dog; datidens medarbejderdemokrati havde nær fået gennemtrumfet et program, der, ifølge Møller, forherligede den tyske terrorgruppe Rote Armé Fraktion.

I 80’ernes folketing var Møller imidlertid aktiv i kampen for oprettelsen af TV 2. Et monopolbrud, det krævede nogen overtalelse at få De Radikale med på – de røde partier var imod. Om De Radikale i dag har fortrudt, melder bogen ikke noget om. Forfatteren har i hvert fald ikke, og denne anmelder fortryder ikke at have tilbragt timer med hans erindringsbog.