ANMELDELSE. Hvis man som yngre kvinde af og til har følt sit køn som en begrænsning, er der ikke megen trøst at hente hos Lone Kühlmann, der i sin nye bog afslører, at diskrimination ikke kun gælder køn, men i den grad også alder. Unge, uanset køn og kvalifikationer, kommer nemlig ind på en sikker førsteplads i vores ungdomsfikserede kultur, tæt forfulgt af mænd i alle aldre – og nederst i hierarkiet troner så de gråhårede damer. Deres fest slutter nemlig, når de runder fyrre, hvor de med ét bliver usynlige som potentielle køns- og karriereobjekter. Og hvad pokker stiller man så op, når man er 38½ og allerede kan mærke de evigt beklagende bitterfissers klamme ånde i nakken?

Man griber i egen barm, uanset hvor tyngdekraften måtte have sendt den hen, holder op med at klynke, at det er samfundets, forældrenes, mændenes eller børnenes skyld, begynder at tage ansvar for sit eget liv og melder sig ud af flinkeskolen så hurtigt, det overhovedet kan lade sig gøre.

Lone Kühlmann følger sin kæmpesucces "Lev selv – en bog for tidens kvinder" fra 1994 op med en opsang til kvinder i alle aldre og uddeler i en række klummeagtige tekster kantslag til højre og venstre. Livskloge udsagn og interessante betragtninger blander sig med banaliteter og almindeligheder, og overgangene fra ansigtsløftninger og stavgang til børnebørn og dødsangst er ikke altid lige elegante, men man må tage hatten højt af for Kühlmanns energi, indignation og engagement og glæde sig over, at hun gider blive ved med at være den skrappe madamme, der stædigt sætter diskussionen om køn på dagsordenen.

"Vi bliver ikke yngre – fat det!"
Af Lone Kühlmann
Gyldendal, 205 sider, 199 kroner
Udkom 9. juni