Journalism and the new World order – studying war and the Media
Af Wilhelm Kempf & Heikki Loustarinen
Nordicom
295 sider, 250 sek

Lad det være sagt med det samme: "Journalism and the new World order – studying war and the Media" er ikke oplagt sommerlitteratur til strandtasken. Der er tale om et videnskabeligt værk, som sikkert vil være nyttig læsning for medieforskere og andre med en nærmest matematisk trang til systematik. For dem, der gik rundt og troede, at journalistik ikke kan sættes på formler, er der hjælp at hente. Ved hjælp af avancerede ligninger er det vist nok forholdet mellem kvantitet og kvalitet, der beregnes i kapitlet "Integration og Quantitative and Qualitative Content Analysis in Media Research".

Da jeg nåede hertil, overvejede jeg et kort øjeblik, om jeg havde fået tilsendt bogen som hævn for at have meldt mig ud af Journalistforbundet…

Retfærdigvis må jeg dog sige, at der er andre elementer i bogen, som er interessante. Der trækkes nogle historiske linjer i krigsdækningen fra første og anden verdenskrig, over Korea og Vietnam og til Balkan og Golfkrigen. Mange af tingene har man hørt før, men her betyder systematikken alligevel, at der viser sig en særlig logik i udviklingen. Med Afghanistan i frisk erindring står det klart, at den næsten arketypiske fascination af krig er med til at give et skævt billede af virkeligheden på slagmarken. En begivenhed er altid lettere at beskrive end en proces, og journalistisk set er krig den ultimative begivenhed, der tilfredsstiller alle berettermodellers krav om konflikt. Vidste man det på forhånd, er der næppe grund til at læse videre.

Man bliver hverken en bedre journalist eller en bedre redaktør af at læse sig igennem de 295 sider – men måske en bedre medieforsker!