* Julie Fabricius og Thore Roksvold:
"Anvendt retorik – tag sproget i munden"
176 sider, 249 kroner

ANMELDELSE. Det værste, man kan sige til en journalist, er, at han er en god retoriker. Så bliver han sandsynligvis smækfornærmet. I daglig tale og især i medierne forbindes retorik nemlig med magt, manipulation og hul snak. Retorik er skældsordet for alt det, en hæderlig journalist søger at undgå, hvis han vil være kritisk, velskrivende, veltalende og skarp.

Det sjove er, at retorik netop handler om at være kritisk, velskrivende, veltalende og skarp. Definitionen af retorik er: Læren om at tale godt – det vil sige forståeligt og overbevisende. Retorik handler om den hensigtsmæssige og formålstjenlige kommunikation.

I århundreder har retorikken været forkætret og smidt i skammekrogen som farlig opium for folket. I de senere år har den dog fået en renæssance, ja retorik er faktisk blevet et modefag. I 1989 udkom den norske bog "Retorik for journalister" af Thore Roksvold. Nu foreligger bogen, der har fået titlen "Anvendt retorik – Tag sproget i munden", i en ny udgave, tilrettelagt for danske læsere af cand.mag Julie Fabricius.

Retorik er oprindelig kunsten at tale smukt, fordi den opstod som disciplin i den græske antik – i senatet. En græsk helt som Odysseus var ikke stærk. Han var en helt, fordi han var listig og forstod at besnakke sine modstandere. I denne bog drages der paralleller mellem kommunikationsfagenes arbejdsmåde og retorikkens fem discipliner: inventio (at fremskaffe stof), dispositio (at ordne stoffet), elucutio (at give stoffet en virkningsfuld sproglig form), memoria (at indøve og huske) og actio (at fremføre talen).

Bogen er let læst og velskrevet, selv om den indleder med et langhåret kapitel om Roman Jakobson og sprogforskningen, der med fordel kunne være udeladt.

Bogens fedeste citat: Vorherre har udstyret mennesket med to ører og en mund. Det betyder, ifølge forfatterne, at man skal lytte dobbelt så meget som man snakker. Retorik handler nemlig ligeså meget om at lytte, men det er en helt anden historie, som ikke berøres i bogen. Det kaldes "storylistening" og betyder, at tilhørerne lytter historien ud af taleren.

* Jane Flarup er cand.mag, journalist samt forfatter til og oversætter af bøger om storytelling.