search

Jeppesens japperier

Bog: Forfatter: Forlag:

Michael Jeppesen er cyklet ud for at dække klimatopmødet bag kulisserne. Det skulle sikkert være underholdende, men er meget, meget trættende.

I sin nye bog "I gudernes hænder" dømmer og fordømmer Michael Jeppesen klimatopmødet i København med sin sædvanlige sarkastiske distance. Han er gud. Og vi er alle sammen små bitte pissemyrer i hans univers.

Forlaget kalder bogen for en reportagebog, men jeg vil nok snarere definere det som en 272 sider lang anmeldelse af topmødet og nogle af deltagerne. Nedenfor er et par eksempler på tonen i bogen, så kan man selv dømme, om man synes, det er sjovt eller ej.

Stand up-journalisten Jeppesen glor på begivenheder og mennesker og snakker mere eller mindre meningsløst med mennesker. Nogle gør han grin med som agent provocateur, andre tager han semi-alvorligt, og enkelte får nærmest mytologisk status. Han danner sig en mening om det hele, som han så formidler til os. I forordet erklærer han: "Hvad jeg derimod har beskrevet indgående, er det cirkus, der følger i hælene på et topmøde, et unikt virvar af egoisme, naivitet og idioti, der udgør selve materien af en COP." Jeppesen er gud, og vi er alle syndere for vor herre.

Bogens styrke er klart den alternative måde at se på begivenhederne på, humoren og galskaben, bagsiden og alle de mærkelige mennesker, der optræder, men bogen kammer over og bliver træls i længden.

Efter endt læsning sidder jeg med en grum fornemmelse af, at ikke bare topmødet var spild af tid, men bogen endnu mere. Jeg ved en hel masse om, hvad Jeppesen mener om topmødet, konens krav og sin søns pottetræning, og meget lidt om topmødet. For Jeppesens form for reportage bruger sarkasme og distance som primære effekter, og de bliver sundhedsskadelige for produktet i det lange løb. Hvis alle personer får et par verbale lussinger med på vejen, tænker jeg, at Jeppesen har brug for en ferie. Og måske skulle han invitere konen med denne gang.

Bogens allerstørste problem er ensformigheden. Den japper sig igennem dagene i kronologisk rækkefølge. Handlingen har meget lidt dramaturgi. Personerne beskrives med samme monotone distancerende tone. De forbliver flade, endimensionelle karikaturer: Naive, egoistiske idioter. Med ganske få undtagelser som fx Ida Auken – en af heltene. Nogle få steder har bogen nerve, som fx når Jeppesen beskriver nogle af demonstrationerne, der tilsyneladende mest finder sted til ære for pressen. Her løfter han situationerne ud af gaderne og ind i læserens bevidsthed på en underholdende og dristig måde.

Et enkelt sted har Jeppesen endog fint fat i sin egen rolle: "Jeg er nogenlunde lige så ynkelig (som Løkke), når jeg snuser rundt i Bella Center og beskriver alt det, tusindvis har beskrevet før mig, jeg er en klovn, der klovner for min eksistensberettigelse, og hvis Løkke er klimapolitikkens svar på McDonald's, så er jeg det i hvert fald for klimajournalistikken." Her er jeg lige ved at tilgive ham for at have spildt min tid.

Som knap 300 sider lang stand up-comedy i bogform, tilsyneladende uden nogen form for mening eller mål, er det temmelig kedelig læsning.

"I gudernes hænder." Af Michael Jeppesen. Forlaget Lindhardt og Ringhof. Pris 249,95 kr.

Eksempler på stand up-journalisten Jeppesens sarkasmer:
"Løkke slapper godt af, imens han snakker, huden på hans hals har i hvert fald fået fri og tager sig en sikkert velfortjent skraber på langs fra kæber til skuldre. Jeg mener, hvad har de ikke set passere på indersiden af deres beskyttende skind af alt fra kødklumper til små paraplyer og andre genstande, der lige som rosinerne i gløggen skulle have suget sprutten ud af en drink? Og faktisk er det jo også lidt derfor, at det er så absurd, at klimafolket ikke har hyldet ham fra dag et, hvordan kan de andet end tage hatten af for en person, der kan rumme så store mængder giftigt affald."

Om Lykke Friis: "Hun er sjov, ligesom ens datter eller niece er sjov. Eller måske hvis man havde en handicappet abe, der kunne tale. Det er sådan en slags sjov, man får stiv pik af, hvis man skriver festsange. Og tænk, hvis hun holder grundtonen derhjemme, så er det altså noget med at hælde vandet fra kartoflerne eller vride flapperne."

"Villy Søvndal er næste taler, heldigvis er han på dansk. Efter Mogens-krise og anholdelserne i dag, tror jeg ikke, Danmarks omdømme ville kunne klare en toppolitiker med så tåbeligt et engelsk. Og så med frossen mund og frosne næsebor. Måske han skulle overveje at stille op i Talent10 på DR. Og hvad kan du så, lille Villy, jeg kan holde mig for næsen med hænderne på ryggen, hør selv."(…) "Når Villy siger "handling", lyder det lige så karakterløst, som når man trækker svupperen op af toilettet. Det er bare en splat i en frossen mund."

"Vi vil ikke høre på Margrethe Vestager. Hun er nok den person i verden, der ville have sværest ved at overtale sin læge til at udskrive en recept på blodfortyndende medicin. Hun er helt urimeligt kedelig."

"En af fotograferne viser mig et nærbillede af Helenas læber, uha, rester af en fint sår, enten har hun trykket en meget aflang bums ud, eller også er der vist en pige, der har fået bobbet trutmunden op."

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen