Anmeldelse. Midt i pænheden og forudsigeligheden aner man trods alt, at Nyhedsavisen vil et eller andet, skriver forfatter og tidligere chefredaktør på Ekstra Bladet Sven Ove Gade.

Med de islandske bladbaroner som bagmænd agter David Trads at revolutionere avismarkedet, men så vidt jeg kan se, er det eneste revolutionerende i første udgave af Nyhedsavisen, at redaktionssekretærerne, som har ansvar for den enkelte side, konsekvent har fået anbragt deres navne øverst oppe.

Ikke overraskende, for en revolution indebærer en brændende trang til at vende op og ned på virkeligheden. En vilje til at stille spørgsmål ved alle forestillinger om, hvordan tingene kan gribes an. Og ikke fordi nogle islandske pengemænd er rede til at betale direktør og chefredaktør en utvivlsomt skyhøj løn for at tænke "revolutionært".

Det første nummer er pænt, men stråler ikke ligefrem af nødvendighed. Topnyheden handler om nogle medlemmer af Dansk Folkepartis Ungdom, hvis form for primitiv morskab i påfaldende grad minder om den, der i hvert fald tidligere kunne opleves, når menige soldater fejrede deres hjemsendelse. Kort sagt smagløs ad helvede til. Helt efter lærebogen har man bedt to af de mest fortærskede eksperter, Jørgen Bæk Simonsen og Lars Erslev Andersen, udtale sig. De ryster på hovedet. Hvad havde man ellers ventet?

Generelt er nyhedsdækningen nobel – fra en rystende melding om børn, der kommer til skade i indkøbsvogne, eller skoler, der "glemmer at undervise i alkohol". Solonyheder, som kunne have stået i enhver anden pæn, forudsigelig avis, for eksempel den hedengangne Aktuelt eller Politiken, før den blev nyhedsfri.

Sportsjournalistikken, der i alle aviser skriger på fornyelse, er forbløffende konturløs, mens kultur, som man kunne forvente, alene består af rock-pop-musik og film. Den lidt sparsomme udlandsdækning har man valgt at holde i gråt gennem kommentarer af Frank Esmann, og dermed er forudsigeligheden i kyndige hænder.

Modsat de to andre gratisaviser har Nyhedsavisen en slags leder. Første dag om klimaændringer og den globale opvarmning, hvor redaktør Trads kræver action (fik du fat i den, Bush!), og hvor miljøminister Hedegaard i en efterfølgende kommentar får mulighed for at bryste sig. Og endnu vigtigere, så har avisen læserbreve. En rubrik, der åbner for debat ved "frokostbordet", har premierevanskeligheder, men ideen fejler ikke noget.

Altså alt andet end en revolution, men midt i forudsigeligheden aner man trods alt vilje til et eller andet. Det kan man ikke ligefrem påstå om de to andre gratisaviser, især ikke Dato, som er decideret håbløs. Og læserne? Foreløbig er prisen det bedste argument for at vælge Nyhedsavisen.