Bog: Imam bag tremmer
Forfatter: Waseem Hussain
Forlag: Gyldendal (331 sider, 299,95 kroner)

Anmelder: Johs Lynge, freelancejournalist

Har man haft med Waseem Hussain at gøre, ved man, at han er en venlig og imødekommende, men også principfast og traditionsbunden mand, som eksempelvis aldrig glemmer at give profeten de lovpligtige ord om ”Guds fred og velsignelse” med på vejen. Og når det er bedetid, må man give ham de obligatoriske minutter alene i et lokale, inden programforberedelserne kan køre videre.

Konservatismen gælder ikke kun, hvad den daglige praksis angår, men også når det kommer til emner som kvindelige imamer, homoseksualitet og de af profeten forordnede straffemetoder. Lidt (dansk) ironi og glimt i øjet, når islamiske begreber og værdier er til debat, er heller ikke hans kop te.

Finder man denne firkantede dogmatik lidt ejendommelig, er hans selvbiografi god at få forstand af. Den genre gør folk i 30’erne sig jo normalt ikke i, men Waseem Hussain har en livshistorie og mission, som imam og som debattør, der er værd at opholde sig lidt ved: Forhistorien om de pakistanske indvandrerforældre, integrationen via livet på villavejen og skolegangen i Helsingør blandt etniske danskere, efterfulgt af en religiøs vækkelse i bederummet på ingeniørstudiet blandt andengenerationsindvandrere.

Herefter følger et opgør med det radikale muslimske miljø i København, der leder den unge ingeniør mod islamstudier i Jordan, inden rollen som familiefar og fængselsimam indtages – og appetitten på den offentlige debat indfinder sig.

Denne appetit har tidligere 'medieimamer' som for eksempel Abdul Wahid Petersen og Fatih Alev mistet, hvorved lidt af et tomrum i debatten om islam og integration er opstået. I hvert fald har medierne ikke mange imamer at gå til længere. At vi blandt andet af den grund nok kommer til at høre mere til Waseem Hussain synes givet, med mindre han også får nok. For den – både i skrift og tale – velformulerende imam er nemlig ikke vild med de vinkler, der dyrkes af medierne. Eksempelvis når det handler om mønsterbrydere, der tager et opgør med snærende familiære/kulturelle bånd:

”Skulle det være rollemodeller for os, når unge med anden etnisk baggrund sviner deres familie og forældre til og derpå hyldes som helte og frigjorte i medierne?”

Dette udfald er symptomatisk for Waseem Hussains bog. Men hans stemme, der ifølge ham selv er repræsentativ for det tavse, moderate muslimske flertal, hvor familieharmonien angiveligt råder, er formentlig værd at lytte lidt til – uanset hvilke ører man hører med.