search

Hvem ved bedst?

Bog: Forfatter: Forlag:

Anmeldelse af Stig A. Nohrstedt og Rune Ottosen (red.): Global War – Local Views. Media Images of the Iraq War.

Jeg blev engang, som ung journalist ved Jyllands-Posten, ringet op af en energisk mediestuderende ved Århus, der netop stod for at skulle afslutte en større opgave. Han havde, fortalte han, brugt fire måneder på at analysere en to-tre-spaltet artikel, jeg havde skrevet i avisen, om nogle unge autonom-typers forsøg på at stoppe et offentligt møde i Den Danske Forening. I de følgende 20 minutter fremlagde den unge studerende med glæde og stolthed sine resultater, deriblandt en analyse af det billede, der blev bragt ved siden af artiklen. Billedet viste en hætteklædt autonom, der stod med et rødt/hvidt 'indkørsel forbudt'-skilt i baggrunden. Han fortalte, hvordan Jyllands-Posten ved at bringe billedet af denne mand foran dette 'forbudt'-skilt bevidst og velovervejet sendte et signal til læserne om, at den unge mands adfærd var forbudt.
Jeg fortalte ham, at det var det rene sludder. At manden stod foran skiltet, var hamrende tilfældigt. Han troede mig ikke et øjeblik.

Det var mit første møde med medie- og journalistikvidenskaben.

Episoden stod klart i erindringen for mig, da jeg læste mig igennem en af analyserne i en ny antologi om mediernes dækning af krigen i Irak, "Global War – Local Views", hvor de to hovedforfattere som patologer dissekerer tv-indslag fra BBC og CNN ned i mindste detalje. For eksempel kritiseres det, at CNN den 17. marts 2003 klokken 15.01 sagde, at 'tre medlemmer af sikkerhedsrådet – Rusland, Frankrig og Kina – stadig er modstandere af militær aktion', når man burde have sagt, at 'USA og Storbritannien fortsat står fast på militær indgriben'. Pointen er, vistnok, at CNN adopterer den angelsaksiske diskurs, altså den angelsaksiske måde at se og fortolke verden på, ved at skrue dækningen ned i et bestemt mønster. Herefter forstås det som et 'problem', at de tre lande tøver med at gå i krig, snarere end det problematiseres, at to lande vil i krig.

Det kan lyde banalt, latterligt, og som sådan fremstår store dele af antologien derfor.

Men pointen er jo god nok: Vejen til krig blev jo i høj grad banet gennem medier, der uden at stille kritiske spørgsmål accepterede præmissen om, at Saddams våben var en nærværende trussel.

Men i denne bog vider det sig, at journalister og akademikere er frygteligt dårlige til at tale samme sprog. Forskere har brugt år på at gennemanalysere ord for ord for ord i udvalgte nyhedsklip, men har på intet tidspunkt blik for de omstændigheder, samme klip bliver til under – de utallige pressede situationer, hvor journalister, måske uden særlige forudsætninger, skal lire analyser af sig.

Forskerne lider af den misforståelse, at hver sætning i hvert eneste klip er produkt af bevidste, gennemtænkte handlinger – og bedre bliver det ikke af, at samme forskere konsekvent alene baserer deres analyser på, hvad de har set og læst. Samtlige indspark lider af en fortvivlende mangel på interviews med journalister og redaktører. Og så er det et særligt problem for bogens troværdighed at den konsekvent omtaler krigsgrundlaget som 'en løgn' og mere end antyder, at der var en krigssammensværgelse mellem CNN og Pentagon.

I virkeligheden er det ulykkeligt at skulle sige noget dårligt om bogen, for vi har så inderligt brug for et opgør med den golde journalist-ideologi, der er udgået fra DJH i Århus i årtier, nemlig at et af de vigtigste samfundsfag i et moderne samfund – journalistikken – koldgøres til et håndværk, hvor indsigt, samfundsansvar og refleksion betyder mindre, bare man kan 'vinkle' og 'få noget fra hånden'. Irak-krigen var, uanset hvad man mener om den, en katastrofe for journalistikken, fordi massevis af medier koldt adopterede "vi-må-i-krig-tænkningen" og undlod at stille de spørgsmål og rejse den tvivl, der så inderligt var brug for.

Desværre er denne bog om krigen og medierne ikke til meget hjælp. I lang tid fremover vil det store problem dog ikke være, at vi har dårlig journalistik-forskning – men at vi har journalister, der selv 'ved bedst' og ikke kunne drømme om at læse en bog, der analyser og reflekterer over journalistikken.

Stig A. Nohrstedt og Rune Ottosen (red.): Global War – Local Views. Media Images of the Iraq War, Nordicom, 290 sider, pris: se www.nordicom.gu.se.

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen