I en tid, hvor enhver med pc-kørekort forventes at kunne producere en pjece, kan det være rart at have Tina Hardervigs bog at støtte sig til. Én ting er at være dygtig til sit fag eller brænde for en sag – noget helt andet er at formidle sit budskab til andre og i sidste ende få dem til at gøre noget aktivt: Melde sig ind, give økonomisk tilskud, ændre livsstil eller hvad det nu er man vil have dem til.

Tina Hardervig er en dygtig formidler. Hun skriver i et behageligt, forståeligt, varieret og pædagogisk sprog. Hun forklarer huskereglerne og fælderne grundigt og opsummerer efter hvert afsnit de vigtigste ting i en faktaboks. Sidst i bogen viser hun fire pjecer, hvoraf hun selv har skrevet de to, og gennemgår dem grundigt.

I denne bog kommer Tina Hardervig ind på emner som pjecens opbygning, målgruppe, afsender og sprogtone. Også tanker om økonomi og distribution har hun med. Hun har bevidst valgt ikke at komme ind på det grafiske, for hun vil som journalist og tekstforfatter ikke udtale sig på grafikerens vegne. Det er måske lige det, der kunne gøre næste udgave af bogen endnu mere brugervenlig – kort at høre grafikerens kommentar til de eksempler, hun viser. Det kunne være interessant at høre, hvilke overvejelser der ligger til grund for valget af typografi, format og farveholdning på de viste eksempler.

Forfatteren har nogle gode pointer, som kan være nye for en pjece-debutant, eller for en person, der ikke normalt arbejder med skriftlig kommunikation. For eksempel at det vigtigste skal siges først, at modtageren imidlertid ikke nødvendigvis læser en pjece fra start til slut, men hopper rundt, og at hvert afsnit derfor skal være meningsfuldt, samt at teksten skal tage udgangspunkt i modtagerens ønske om at vide noget, ikke i afsenderens behov for at fortælle.

Bogen er sat overskueligt op, men det brede format (A4 tværformat) er ikke udpræget handy at sidde med. Jeg savner desuden et par informations­grafiske illustrationer, der kunne vise, hvordan en fire-fløjet eller en tre-fløjet pjece ser ud og fungerer, og hvilke sider man ser først. I stedet er der – for at få os i pjece-stemning – brugt nogle nedtonede billeder af de samme 20 pjecer i forskellige udsnit.

Man kan læse bogen fra ende til anden og senere genbruge den som opslagsbog. Den er med sine opsamlende tjeklister en god hjælp til at strukturere en pjece, hvad enten man selv skal skrive pjecen eller briefe andre. Tina Hardervig mangler dog at forklare, hvordan man kommer helt i mål med sin pjece. For eksempel hvilke computer­programmer er velegnede at arbejde i. Hvordan man skal aflevere sit dokument til tryk – eller til en grafiker.

Med andre ord: For dig, der skal til at skrive en pjece, er bogen en praktisk håndbog. Skal du også layoute pjecen, må du søge hjælp andre steder – eksempelvis i en af de bøger, Tina Hardervig henviser til bagest i sin bog.

Tina Hardervig: Pjecen – en lille trykt sag. Om at skrive og planlægge foldere, brochurer og pjecer, Grafisk Litteratur, 52 sider, 175 kroner.