Bog: Venligboerne
Forfatter: Malene Fenger-Grøndahl
Forlag: Bibelselskabet (180 sider, 200 kroner)

Anmelder: Maria Brus Pedersen, journaliststuderende, DMJX

Hvor meget skal civilsamfundet tage sig af nødlidende medmennesker? Og er det med til at styrke eller afmontere velfærdsstaten, når frivillige samler sig for at løfte opgaver, som det offentlige enten ikke prioriterer eller har ressourcer til? Det er de spørgsmål, som bogen ’Venligboerne – historien om en bevægelse’ kredser om.

Gennem en lang række interviews med cases, partskilder og eksperter udruller Malene Fenger-Grøndahl, hvordan et sundhedsfremmende initiativ om venlighed i Hjørring Kommune blev til en landsdækkende bevægelse med over 150.000 engagerede. Og det er det, der gør bogen interessant. Jovist, det er spændende at høre om, hvordan Venligboerne egentlig blev til – og at det til at starte med slet ikke havde noget at gøre med flygtninge. Man skal trods alt have levet lidt under en sten de seneste to-tre år for ikke at have lagt mærke til bevægelsen. Men det rigtig interessante sker, når bogen ser ud over Danmark og analyserer tendenser for frivillighed og borgerbevægelser de her år.  

Bogen er bygget op over tre perioder – begyndelsen, udfordringerne og fremtiden. Den beskriver, hvordan Venligboerne blev stiftet af Merete Bonde Pilgaard, en sygeplejerske fra Hjørring, der var ansat i et projekt, der skulle fremme sundheden blandt byens dårligst stillede borgere. Projektet udviklede sig fra at handle om borgernes sundhed til at handle om, hvordan de selv kunne arbejde for at udvikle deres bydel ved at tage venlighed og høflighed med sig, hvor end de gik. Da Hjørring i 2014 modtog 500 flygtninge på to uger, besluttede Merete Bonde Pilgaard sig for, at hendes gruppe af Venligboere skulle byde asylansøgerne velkommen med samme principper om venlighed, som de praktiserede i deres gruppe. Derfra tog det fart. Bevægelsen voksede, og når asylansøgerne blev boligplaceret andre steder i landet, etablerede de nye lokale venligbogrupper.

Malene Fenger-Grøndahl undersøger også konflikterne mellem den oprindelige Hjørring-gruppe og den store københavnergruppe. Københavnergruppen havde nemlig et langt mere politisk og aktivistisk virke, end stifteren havde tænkt sig.

Det her er historien om en konkret bevægelse, men det er også historien om nye måder at organisere sig på – hvor man bruger de sociale medier aktivt og ja, socialt. Det er historien om en mere tilgængelig og umiddelbar måde at være frivillig på i en tid, men også historien om en rodet organisation, der risikerer at splitte sig selv over uenigheder og manglende organisering. Uanset hvad bliver man glad af at læse den, for det er svært ikke at genvinde en eller anden tro på menneskeheden, når man læser de mange historier om mennesker, for hvem den nyfundne frivillighed har betydet alt.