Gratis-bølgen er kommet for at blive. Men hvordan forholder vi os til den som medievirksomheder? Kan man skabe en bæredygtig forretning med udgangspunkt i, at det meste skal være gratis?

Det var et par af de spørgsmål, jeg havde i baghovedet, da jeg begyndte at læse Chris Andersons nye bog. Jeg må indrømme, at jeg ikke er blevet meget klogere af bogen.

Hvorfor ikke? Fordi "Free" i mine øjne mest af alt er en samling anekdoter om, at gratis er væltet frem overalt, mere end den er praktisk anskuelighedsundervisning i, hvordan man baserer sin forretning på noget gratis. Tilmed gør Anderson intet for at bevise, at gratis er en farbar vej frem.

I USA har man et ordsprog om, at der ikke findes gratis frokoster. En eller anden skal betale et eller andet sted, et eller andet tidspunkt. Sådan er det også, når man læser "Free". Alle bogens eksempler på gratis modeller indeholder tydeligvis et element af, at andre betaler et eller andet sted. Så hvis man skulle sidde og tro, man kan lave en forretning baseret på at forære sine varer væk og ikke få indtægter et eller andet sted fra, kan man godt tro om.

På den måde er gratis ligesom boligboblen – den brister på et tidspunkt, når de, der skal betale gildet, ikke gider mere. Eller ikke har råd.

Sådan er det i sagens natur også med medierne. Dér, hvor "Free" virkelig har en udfordring i forhold til medierne, er, at den slet ikke tager højde for det menneskelige input (læs: journalisterne), der skal til for at skabe gode medier, og som derfor også skal have en betaling. Den spekulerer heller ikke over, hvilken værdi relevant og meningsfyldt indhold har for almindelige menneskers dagligdag, og hvor man kan sætte snittet mellem gratis og betalt et sted, der giver meget mere mening for det enkelte mediehus. I stedet forholder han sig kun til, hvordan teknologien bliver billigere grænsende til det helt gratis, og at produkterne derfor også bør være gratis. Og det er synd.

Det, man godt kunne have brugt i en bog som Andersons, ville være mere om, hvordan man opkvalificerer gratis til betaling? Hvad skal der til, for at folk vil betale for indhold, der har både kvalitet og en betydning i deres dagligdag? Hvordan bruger man gratis intelligent til at skabe en medieforretning? Og altså ikke bare en tør konstatering af, at verden bevæger sig mod mere og mere gratis – som en eller anden altså på et tidspunkt skal betale for. Det vidste vi jo godt.

Skal man som mediemenneske bruge "Free" til noget konstruktivt, er det som et 'wake-up call' om, at de gode gamle dage, hvor kunderne bare betalte, næsten uanset hvad man lavede, ikke kommer tilbage. Måske kan den erkendelse i sig selv være værdi nok til at læse bogen.

Mads Kristensen er journalist og driver firmaet Vad NU!.

"Free – er fremtiden gratis?"
Chris Anderson
Børsens Forlag
270 sider, 300 kroner