At surfe på Jp.dk er som at vandre omkring på et persisk marked. Hele tiden bliver den besøgende opmærksom på nye interessante tilbud, her er masser af godt både til øjne og øren; men man må til stadighed undre sig over, hvordan man lige havnede dér, og hvordan man mon finder hen til de andre interessante ting, man skimtede ud ad øjenkrogen undervejs.
'Hvor er jeg-syndromet' er en af de mest udbredte internet-lidelser, og måske netavisernes allerstørste svaghed sammenlignet med print. Kun en klar og overskuelig web-arkitektur kan modvirke det tunnelsyn, brugeren automatisk udsætter sig for ved at vælge én serie klik frem for en anden. Jyllands-Postens website har mange kvaliteter, men en forståelig arkitektur er ikke en af dem.
De enkelte sider fremstår indholdsrige og på sin vis indbydende. Blandt andet, fordi billeder kun får den plads, de fortjener. Mindre end på de fleste andre nyhedssites – hvis man altså ser bort fra Jp.dks specialsider med fotoreportage og web-tv.
En klarere struktur ville gøre underværker.
Det skal indrømmes, at opgaven med at skabe overblik på Jp.dk kan synes herkulisk. Jyllands-Postens femten år på nettet – længere end nogen anden dansk avis – har genereret en imponerende mængde indhold. Med noget for enhver smag. JP Explorer anskueliggør, hvordan klimaforandringerne truer inuitkulturen, og Anders Lund Madsen filosoferer over, at Shells nye "Twin Dog" efter hans mening gør det samme ved dansk pølsekultur. Blot for at give et indtryk af spændvidden. Og kvaliteten er generelt høj … omend man endnu en gang må undres over, hvor mange kværulanter og petitesseryttere, der kan få tiden til at gå med at kommentere, hvad de læser på nettet. Nuvel, på det punkt lider Jp.dk jo ikke alene.
Ret usædvanligt benyttes både lodret og vandret navigation, hvilket egentlig giver god mening, når det handler om at sætte system i så stort og komplekst et materiale. Imidlertid udnyttes de to dimensioner ikke konsekvent, og der er talrige overlap mellem de to navigationsbånd. Resultatet bliver forvirrende og fuldt af ulogiske detaljer. Eksempelvis det omfattende blog-univers, der er inddelt i emneområder, som kun delvist svarer til sitets generelle opdeling. Læsere af erhvervs-blogs må vel formodes at have interesse for erhvervsstof i almindelighed – og vice versa – men forbindelsen mellem de to dele af sitet er uklar og snørklet.
Sitets grafiske inkonsekvens virker lige så mystisk. Ikke mindst, fordi en stor del af den synes tilsigtet. Nogen må jo mene, at det er en god ide, at Jp.dk har ikke én, men fem-seks forskellige visuelle identiteter (Epn.dk, Guide.dk osv.) med hver sin opbygning, farveholdning og typografi. Denne anmelder fatter det ikke. I en tid, hvor avisernes største udfordring er at fastholde læsernes troskab, forekommer det kontraproduktivt at etablere stribevis af nye små "communities". Burde man ikke snarere sætte alle kræfter – også de visuelle – ind på at styrke brandet Jyllands-Posten?

Jp.dk er besøgt i perioden 22.3.-25.4.2010 med Firefox/Mac OSX samt Internet Explorer/Windows Vista.

Ole Munk er designkonsulent, grafisk formgiver og illustrator, uddannet som arkitekt med speciale i visuel kommunikation. Han anmelder websites i Journalisten med fokus på arkitektur, design og funktionalitet.