ANMELDELSE. Vidste man ikke bedre, kunne man tolke sommerens relancering af JydskeVestkysten på diverse platforme som en satsning på at flytte digitale brugere tilbage til printmediet. For i sin ny form er papirudgaven såmænd blevet rigtig nydelig, og designet profilerer betalingsavisen klart i forhold til koncernens gratis ugeaviser – hvorimod jv.dks grafiske udtryk må karakteriseres som en gang sjusk.

Idet vi dog må gå ud fra, at bladdirektørerne i Esbjerg ser det samme som den øvrige medieverden – nemlig en megatrend, der peger i modsat retning, altså fra print til digitalt – forbløffer den aktuelle webløsning med sin totale mangel på visuelle kvaliteter, for slet ikke at tale om ideer og nytænkning. Tilmed er det meningen, at brugerne skal lokkes til at betale for produktet.

Måske har tanken været at nedtone det redaktionelle udtryk, fordi nyhederne alligevel aldrig vil kunne skrige lige så højt som annoncerne? Det kunne give god mening med en grafisk præsentation, der fremstod klassisk og eksklusiv. Desværre virker den blot anonym og viljeløs.

Det virker heller ikke, som om der bliver ofret nævneværdigt med kalorier på at holde butikken kørende. For eksempel kunne det ekstra navigationsbånd med titlen ”Netop nu” antyde en vis fleksibilitet i emnevalget. Lige siden lanceringen har båndets indhold imidlertid været de samme fire punkter, nemlig ”Det offentlige”, ”Fritid”, ”Verden” og ”Sundhed”.

Som bruger kan jeg logge ind på ”Min side” – en personaliseringsmulighed, der dog kun anvendes til at administrere abonnementsforhold. Måske har JV mere på bedding, men sidens udformning tyder ikke på det.

Det bedste, der er at sige om det ny digitale design, er, at det er adaptivt og fremstår en anelse mindre rodet på tablet og mobil. På den rent æstetiske side ville meget være vundet, hvis man skiftede den slappe Times-rubriktypografi ud med noget mere karakterfuldt, som samtidig kunne matche den udmærkede brødskrift PT Sans’ moderne udtryk.

Avisens ny slogan ”Sammen om det lokale” udtrykker ellers en strategi, som ifølge mange eksperter er helt rigtig. I fremtidens medievildnis vil der fortsat findes nicher, som ingen har bedre forudsætninger for at udfylde end det lokale dagblad. Naturligvis skal JydskeVestkysten gå efter total dominans i det sydlige Jylland på samme måde, som Fyens Stiftstidende har skaffet sig et fast greb om sit lokalområde.

At dette er intentionen, fremgår ligeledes af avisens ny billedmærke. Desværre lader udførelsen også på dette punkt meget tilbage at ønske. En ualmindeligt ubehjælpsom grøn stregtegning af området nord for grænsen er indfældet i noget, der godt kunne ligne en vaskepolet, sammen med navnet JydskeVestkysten og ordene ”Siden 1786”. Indholdsmæssigt lige efter bogen – vi er både de mest lokale og de mest troværdige, for vi har været her i over to hundrede år – men kors, hvor er det grimt.

Ole Munk er designkonsulent og grafisk formgiver, uddannet som arkitekt med speciale i visuel kommunikation. Ekstern lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han anmelder publikationer i Journalisten med fokus på arkitektur, design og funktionalitet.