Bog: Når langt er godt – Derfor skal du lave journalistiske fortællinger og sådan gør du

Forfatter: Tina Andersen

Udgiver: Pressens Uddannelsesfond (63 sider, gratis) Kan downloades gratis som e-bog på pressensuddannelsesfond.dk og pu.dk

Anmelder: Ulla Bechsgaard, selvstændig journalist, rådgiver og anmelder

Fordi medierne er så pressede, som de er i dag, kan journalister ikke længere tage læserne for givet. Historierne skal være godt fortalt; også de lange formater og graverjournalistikken skal serveres appetitligt. I dag er det ikke nok, at historien er god.

Det mener featurejournalist Line Holm, Berlingske. Hun optræder i en lille, super anbefalelsesværdig e-bog ’Når langt er godt – Derfor skal du lave journalistiske fortællinger og sådan gør du’, som er udgivet af Pressens Uddannelsesfond (PU) med støtte fra Svenningsens Fond.

”I dag er der blandt graverjournalister enormt fokus på, at de skal være bedre til at fortælle historierne. Ingen gider læse 8.000 tegn, der er dårligt fortalt,” siger Line Holm.

Kristeligt Dagblads chefredaktør, Erik Bjerager, medgiver, at der i meget høj grad er kommet fokus på form:

”Jo mere vedkommende journalistik er, desto større sandsynlighed er der for, at mennesker vil betale for den.”

Bogen, eller pjecen, som den rettelig bør betegnes, er en opfølgning på konferencen ’Når langt er godt’, som blev holdt i efteråret 2017. Formålet er at inspirere redaktionerne til at diskutere form og sprog; og det lever bogen fuldt ud op til, for der er gode eksempler fra en række dygtige historiefortællere som Morten Frich, tidligere Berlingske og Information, nu nyhedschef på Politiken, og flere andre forbilledlige journalister, som deler ud af deres fif. En af Morten Frichs fif er at få sine kilder til at arbejde for sig. Ganske interessant læsning. Line Holm fortæller, hvordan hun bygger en artikel op som en film. Også meget inspirerende.

Hvorfor så kun tre stjerner? Jeg er begejstret for pjecens del med gode råd til grundmetoder og finder også pjecen særdeles velegnet som oplæg til en diskussion om, hvad god journalistik er i dag. Tina Andersen er en begejstret formidler med et stort kendskab til danske og udenlandske fortællende journalister, men bogen er visse steder sjusket og for lidt kritisk. Og værst af alt, hun holder ikke den røde tråd igennem pjecen. Det kammer helt over i bogens tredje del, som ikke længere handler om at skrive langt og om at arbejde med sprog og form.

Tina Andersen kaster sig i stedet over en ukritisk hyldest af Ulrik Haagerup og Constructive Institute under Aarhus Universitet, som han er leder af, uden at få koblet konstruktiv journalistik og lange fortællinger godt nok sammen. Desuden bringer hun en række citater uden citationstegn eller talestreg og uden at oplyse, hvem der er citeret. Det er en eklatant fejl, som altid vil irritere en læser både her og i de lange fortællende historier i medierne.

Bogen er grafisk og læseværdigt sat op. Særligt interesserede kan henvende sig til PU for at få et trykt eksemplar af bogen, som kan downloades gratis som e-bog.