Det er en jobportal! Det er et debatforum! Det er et socialt medie! Det er et nyhedssite! Det er … LinkedIn!

”De professionelles Facebook” har traditionelt stået i skyggen af sin mere kendte storebror (som formelt set bør benævnes lillebror, idet LinkedIn om et par måneder fylder hele 10 år). Tidligere var LinkedIn alene kendt som stedet, hvor man flashede sit CV i håb om, at en eller anden velbeslået arbejdsgiver ville få øje på det. Og sitets udseende svarede, hvad tørhed angik, ganske til indholdet.

De senere år er ambitionsniveauet imidlertid hævet betragteligt – og da LinkedIn i 2011 headhuntede magasinet Fortunes onlinechef Dan Roth, var det startskuddet for en satsning på digital publicering, der har medvirket til at løfte antallet af brugere på verdensplan op på 200 millioner. Heraf, ifølge Politiken, cirka hver sjette dansker. I dag opererer LinkedIn som aggregator af aktuelt materiale fra over en million publikationer verden over, udvalgt efter brugerens præferencer, og som diskussionsforum for fag- og interessefæller fra alle egne af kloden.

Også på designfronten er der oprustet kraftigt, og i løbet af 2012 fik såvel website som diverse apps ny form. Altsammen er blevet langt mere lækkert og indbydende at se på; men naturligt nok svækkes sammenhængen og konsekvensen i det grafiske udtryk, når der hele tiden udvides og bygges om på arkitektur og indhold. I øjeblikket er det således ikke ret meget andet end logoet og en sort/blå/stålgrå farveholdning, der visuelt binder de forskellige LinkedIn-kanaler sammen. Og det kan undre, at app’en fremstår mere gennemtænkt og tilmed har flere funktioner på iPhone end på iPad, hvor den tredelte grundstruktur virker ulogisk, og brugeren ikke engang levnes mulighed for at redigere i sin profil.

Mens websitet lægger sig tæt op ad Facebook og Google+, og LinkedIn på iPhone nærmest ligner en moderne TimeManager – man kan fx synkronisere sin kalender med LinkedIn og ad den vej få et smugkik på personer, man skal til møde med – synes iPad-udgaven snarere inspireret af Flipboard, idet hovedkomponenten er en slags nyhedsgalleri uden en klar kronologi eller prioritering. Undertegnede stiller sig skeptisk til, hvorvidt denne skarpe distinktion mellem de tre platforme stemmer overens med tilsvarende forskelle i folks måde at bruge dem på. Men der er selvfølgelig ingen, der forbyder mig at gå på nettet med min tablet.

Seneste resultat af den hektiske ekspansion er tilføjelsen af præsentations-netværket SlideShare. Det giver god mening, idet en af LinkedIns talrige ambitioner er at blive et virtuelt konferencerum. Dog aner man, at udviklingen går lige lovlig stærkt for tiden … for da jeg prøver at integrere SlideShare på min LinkedIn-side, mødes jeg af en fejlmeddelelse, der efterlader mig som ét stort spørgsmålstegn – al den stund jeg ikke erindrer at have installeret ”applikationer” på hverken hjemmeside eller profil, og ikke ville ane hvordan jeg i givet fald skulle fjerne dem igen:

”You have reached the limit of applications on your homepage and your profile. Please remove an application from both pages before adding another application”.

Ole Munk er designkonsulent og grafisk formgiver, uddannet som arkitekt med speciale i visuel kommunikation. Ekstern lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han anmelder publikationer i Journalisten med fokus på arkitektur, design og funktionalitet.