Den uautoriserede selvbiografi af WikiLeaks-stifter Julian Assange er momentvis god læsning, men ender i et ligegyldigt bittert angreb på alt og alle.

ANMELDELSE. Det kommer ikke til at blive "et af de samlende dokumenter i vores generation", som WikiLeaks-stifteren Julian Assange oprindeligt havde spået det til. Faktisk nærmest så langtfra som muligt, eftersom han ikke engang selv står bag den uautoriserede selvbiografi, som hans forlæggere har valgt at udgive mod hans vilje.
Resultatet er en selvhøjtidelig fortælling, der fremstår ufærdig, men som alligevel sine steder formår at give et interessant indblik i det miljø, den kontroversielle australier kommer fra.
At bogen trods sine store mangler alligevel har interessante kapitler, er noget af en bedrift. Hysteriet om Assange har været enormt. Hundreder af lange portrætter er skrevet af medier over hele verden. Adskillige bøger er udgivet med fyldige referater af alt fra hans personhygiejne, forhold til kæledyr, kvinder, lækket materiale og magtfulde mediepersonligheder.
Alligevel formår biografien, når den er bedst, at tage læseren tættere på Assanges ophav i den spirende hackerbevægelse fra slutningen af 80'erne, før der var noget, der hed internettet.
Den unge Assange startede med at programmere på en Commodore og udviklede sig videre til at blive en respekteret hacker under pseudonymet Mendax. Med sine medsammensvorne i gruppen International Subversives tog han på opdagelse i teleselskaberne og det amerikanske militærs følsomme computersystemer. Man fornemmer stadig Assanges harme, når han fortæller om de første australske retssager mod ham og de andre hackere. De brød ind, ja. Men de stjal ikke noget og gjorde det kun for at lære systemerne at kende. For at blive bedre til at mestre dem, og på sigt udvikle dem til gavn for menneskeheden.
Beskrivelserne af hans fascination af netværk, kommunikation, kryptografi og ideen om effektivt at bruge teknologien til at skabe mere åbne samfund er bogens styrker. Svagheden er de mange ting, der mangler fra særligt tiden med WikiLeaks, hvor Assange ikke er villig til på nogen måde at tage læseren tættere på projektet. Hvor mange aktivister var de? Hvad blev der af pengene? Hvordan var de organiseret? I stedet ender det i bitre angreb på stort set alle, han har arbejdet sammen med – sikkert som hævn for de tilsvarende bitre angreb, de har skrevet om ham i deres bøger.
Det er trist læsning, og bogen ender dermed i en deprimerende spejling af virkelighedens WikiLeaks: Fascinerende, inden ligegyldige stridigheder fjernede fokus fra ideologien og det genialt udtænkte koncept.

"Selvbiografien"
Julian Assange
Oversat af Ninna Brenøe og Svend Ranild
Tiderne Skifter
342 sider, 299 kroner

Sebastian Gjerding er journalist på Information