Bog: Afsløret – Jan Bonde Nielsen
Forfatter: Birgitte Dyrekilde og Michael Teschl
Forlag: Lindhardt og Ringhof (402 sider, 300 kroner)
Anmelder: Esben Ørberg, redaktør, Foreningen Norden

ANMELDELSE. Hovedpersonen er umanerligt forfængelig og kompleks. Han har herset med og huseret i den danske finansverden i 50 år. Der er skrevet to bøger om ham, og 10 journalister/forfattere har fået nej til yderligere bøger med hans medvirken.

Vi taler om Jan Bonde Nielsen. Yngre kolleger husker ham ikke længere, da han har levet diskret i London i de seneste 35 år. I sin tid afdækkede især Ekstra Bladet og Politiken, at han reelt ingen penge havde, men alligevel jonglerede med betydelige beløb. Han evnede at pisse i bukserne konstant og kunne derfor holde varmen for en tid. Den fortælling fik to journalister på Ekstra Bladet endda Cavlingprisen for.

Nu har Birgitte Dyrekilde og Michael Teschl skrevet endnu en dramatisk historie om manden, der ’fører sig frem i selskab med kongelige og milliardærer … men hvis forretninger gerne udføres for andres penge og med en fod i en underverden af fallenter og kriminelle’ (citat fra bogklappen).

Ingen tvivl om, at Bonde er en god historie. Problemet er bare, at historien er så svær at skrive. Dyrekilde og Teschl har skrevet en formidabel erhvervsbiografi, med vægt på erhverv. Den biografiske del er knap så veludført, hvilket har sine gode grunde; Bonde trak sig ud af samarbejdet og satsede på en tredje journalist, Birgitte Erhardtsen, hvis bog kommer senere i år. 

Efter måneders samtaler i London og København skete det, som Dyrekilde og Teschl må have vidst hele tiden, at Bonde sagde nej, fordi han ikke kunne få vetoret. Alligevel vælger journalist-forfatterne at bruge det stof, som samtalerne og båndoptagelserne havde givet dem. Har de nogen aftale om det? De må dog lide den tort, at Politiken – som på et tidspunkt havde været med i forhandlingerne om bogen – bringer et seks sider langt interview med Bonde primært baseret på deres research. Ikke dybdeborende, men en stor chance til Bonde for uhindret at komme til orde.

Faktisk er historien om historien, altså de 15 måneders forhandlinger om udgivelsesbetingelserne, næsten lige så spændende som selve bogen. Proces-historien fortæller forfatterne i en 20-sider lang prolog. Her oprulles, hvordan Bonde driver gæk med en perlerække af journalister, indtil han hver gang trækker sig. 

I betragtning af at Bonde ikke ville medvirke i ’Afsløret’, er forfatternes udbytte ganske imponerende. De kunne ikke skrive om både manden og hans historie, men måtte vælge historien. Alligevel får vi et stykke topjournalistik med masser af spændingskurver – især for finansinteresserede. Slutningen fiser dog lidt ud: ’Måske har Bonde Nielsen, mens disse linjer skrives, fået øje på nye forretningsområder. Det kan kun tiden vise’. Tynd er også indledningen, som anvender sølle 20 linjer på Bondes første 20 år. 

For god ordens skyld skal det tilføjes, at Bonde aldrig er dømt for mandat­svig, som Bagmandspolitiet tiltalte ham for. Han blev frikendt i byretten.