Der foregår en febrilsk aktivitet med redesign af gamle aviser og skabelse af nye 'babyer' i denne tid. Så det gælder om at bevare sit fokus i den foranderlige verden.

Anmeldelse. Det første spørgsmål, jeg stiller mig selv efter et redesign, er, om avisen har mistet sin sjæl?

Et vigtigt spørgsmål for en avis med så lang en historie som Politiken, "den levende". Politiken grundlagdes allerede i 1884 med et oplag på 2.000, og et eksemplar kostede da 5 øre. I dag koster den 15,50, men har flere konkurrenter end nogensinde tidligere.

Det andet spørgsmål er, om det er lykkedes avisen at forny sig? Det forekommer ekstra relevant nu, hvor den danske presse har fået så hård konkurrence. Den islandske medievirksomhed Dagsbrún lancerede Nyhedsavisen den 6. oktober i København. Byens regerende medievirksomheder reagerede alle med egen gratisavissatsning: JP/Politikens Hus udgiver 24timer, Berlingske Tidende Dato. Derudover findes både Urban og metroXpress. Alle slås de om opmærksomheden fra læserne. Og så kan det være vanskeligt at føle sig som 'den nye'.

Den tredje og måske vigtigste: Hvorfor skal jeg så lige vælge at læse Politiken?

Det spørgsmål bør kunne besvares hurtigere og tydeligere nu end tidligere. Når mediekrigen raser, er oplevelsen af avisen en endnu vigtigere konkurrencefaktor. Det handler ikke bare om det første købsøjeblik. Man må bekræfte sin eksistensberettigelse – hver morgen. Oplevelsen er ikke noget, du blot kan styre med valget af den største nyhed, det bedste billede, den mest slagkraftige rubrik. Det er heller ikke blot et spørgsmål om valg af skrifttype, farver eller sidestørrelse. Det er det alt sammen tilsammen.

Pang, tjong! Jeg er glad for min avis!

Har Politiken gjort sit hjemmearbejde? Politiken er blevet nænsomt renoveret. Sjælen findes stadig. Og det gør også det store 'broadsheet-lagen', som kan bredes ud over morgenbordet. Hvis Politiken vil være en moderne nyhedsavis, har de ikke gjort det let for sig selv ved at beholde formatet. Det er et paradoks, at en nyhedsavis skal være troværdig og stadigvæk moderne. Det bliver let til, at alle følger strømmen og gør det samme. Men således ikke Politiken.

Det nye ser ud til at være kortere nyhedstekster, som giver en større dynamik på siderne. Ideen er at placere alle kortere tekster i toppen af alle siderne. En smart løsning på et delikat problem. Ikke at pakke siderne for tungt. Man kan jo bøje en broadsheet og læse halvdelen af den. Formsproget i Politiken er balanceret, og kontrasterne med sort og rødt er en klassiker, som ikke går af mode. Jeg kan også godt lide 'pufferne' for sektion 2 i sektion 1. De er både kønne og tydelige i sin ambition om at navigere læseren videre.

Har Politiken fornyet sig tilstrækkeligt? Nja. Det, man står tilbage med som læser, er indtrykket af, at her er meget at læse. Det kan være godt, hvis man vil give følelsen af fordybelse og tyngde. Og de, som allerede elsker deres Politiken, vil sikkert blive. En og anden, som ikke vil gøre som andre, vil måske finde vej til Politiken. Men hvorfor skal jeg lige læse Politiken? Der er stadig et stykke vej til, at Politiken vil finde nye venner.

Anna W. Thurfjell er art director på Svenska Dagbladet. Hun var ansvarlig for avisens store redesign i 2004, som blev kåret som en af vinderne i konkurrencen World's best designed i 2005 i konkurrencen SND.

Anmeldelsen er oversat fra svensk af Christine Elisabeth Møller.