search

Før og efter kampen

Bog: Forfatter: Forlag:

BOXER
Af Nicolai Howalt
People's Press
95 sider. 250 kroner

Anmeldelse: Suste Bonnén, kunstfotograf

Alle drengene har øjenkontakt med kameraet. Ikke med fotografen, men netop kun med kameraet. For bogen er en dokumentation af, hvad der sker med barnet, der stiller op til kamp.

Det er en antropologisk undersøgelse i Jørgen Lethsk forstand: Drengen. Se ham. Se ham før kampen. Se ham efter kampen. Se drengen.

Vi tvinges således til at se på godt 40 unge drenge, der er stillet op på en hvid baggrund, og som er gengivet i fotografisk minutiøse detaljer.

På venstresiderne er de afbildet inden deres manddomsprøve – boksekampen – og på højresiderne efter kampen.

Dette minimalistiske set-up tvinger os til at se drengene i øjnene – og vi gør det.

Det kan slet ikke undgås, for de mange 'ens' fotografier transformeres til varierede og talende portrætter af en række drenge med vidt forskellige karaktertræk. Det sker, efterhånden som man får øje på, hvad dette handler om: Hvordan reagerer de unge mænd på den selvvalgte manddomsprøve? Hvordan ser de ud efter kampen?

Det, der bevæger mig, er, hvor uberørt af boksekampen – som jeg naturligvis opfatter som et symbol på den kamp, unge drenge udkæmper hver time på dagen, hvor i verden de end befinder sig – hvor uberørte mange af dem er efter at være blevet slået på.

Disse 'seje' drenge står i skærende kontrast til de enkelte forslåede små fyre, beskueren omfatter med en helt anden ømhed. Blå mærker, sved og et udtryk i øjnene, der siger, at deres menneskelige uskyld trods alt endnu ikke er røget. De har netop oplevet noget, der har gjort ondt, og det har gjort indtryk på dem.

Det kan jeg som mor til to drenge i samme alder sætte sig ind i. Medfølelsen vælder op i en.

Det gør den ikke ved synet af den tredje kategori af drengemennesker, som er afbildet på disse sider: Det er de fyre af ubestemmelig alder, der efter kampen ser direkte forløste ud.

Det er, som om kampen har gjort dem godt.

Dermed får bogen i mine øjne et perspektiv, der rækker ud over portræt-aspektet.

Det handler om værnepligt og soldaterliv. Hvis kunsten overhovedet kan lære os noget brugbart om livet, så fortæller disse sanselige fotografier mig, at værnepligten ikke skal gælde alle. Nogle drenge/mænd er uberørte af at gå i kamp. Nogle bliver direkte stærke af det. Og så er der dem, der slet ikke kan tåle at slås. Det sanses så stærkt i dette projekt om boksere, som Nicolai Howalt har gennemført så smukt.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen