Det er et vigtigt og aktuelt spørgsmål, journalist og redaktør Tage Majland tager under behandling i ’På grænsen’, nemlig spørgsmålet om illegale flygtninge. Romanen følger den unge mexicanske Juan og hans rejse mod USA, hvor hans far og hans to ældre brødre allerede opholder sig – uden tilladelse, forstås – og i nogle år har sendt penge hjem til familien.

Men da Juans mor dør, opdager familien, at det står skralt til med finanserne, hvorfor også Juan bliver beordret til det forjættede land for at tjene penge til de to yngste søskende, der begge har særlige behov; søsteren, fordi hun har sukkersyge og brug for medicin, broren, fordi han har pådraget sig betydelige funktionsnedsættelser i en ulykke, som Juan var skyld i, og derfor ikke kan udføre det håndens arbejde, der ellers er tradition for i familien.

Det er tydeligt, at Tage Majland har sin research på plads, og på bogens klaptekst kan man da også læse, at han længe har fulgt udviklingen i Latinamerika og skrevet romanen efter en ”2.000 km lang reportagerejse gennem det ubarmhjertige grænseland mellem USA og Mexico”. Men det er også tydeligt, at der er meget, der skal finde en plads i romanen, som ville have vundet ved en hårdere prioritering og måske ikke mindst ved en større nuancering i personskildringerne, der her fremstår en kende endimensionelle i kraft af den refererende stil. Og da forfatteren ej heller er ked af at lade research og fakta falde i replikker, bliver det lidt tungt i længden.

Det kan man ærgre sig over, for stoffet er der. Det er højdramatisk og væsentligt, og den overordnede struktur fungerer godt, da vi følger såvel Juan og hans far som de amerikanske grænsevagter og den organisation, der forsøger at hjælpe de mexicanske flygtninge. Alle forudsætninger for et brag af en fortælling om illegale flygtninge er således til stede, og alligevel sidder man tilbage med en lidt uforløst fornemmelse. Måske fordi man under læsningen kommer til at mangle et perspektiv eller en refleksion hos romanens personer over deres egen situation eller over den situation, som gør dem til flygtninge, over den rod- og hjemløshed, som formentlig også vil forfølge dem, hvis de kommer ind i USA – og hvis de en dag vender tilbage til Mexico, og over det helt generelle eksistentielle dilemma, som flygtninge befinder sig i. Måske er det her, at den manglende dybde og psykologi i personskildringerne for alvor afslører sig, og tilbage står en nok så spændende og vigtig fortælling, der dog bliver skildret så udvendigt, at den aldrig for alvor engagerer.

Lotte Kirkeby er forfatter og freelancejournalist