ANMELDELSE. Hvordan lyder det gode journalistiske sprog? Det har journalister og kommunikatører i årevis modtaget nogenlunde enslydende undervisning i. Og skulle de efter endt uddannelse være i tvivl, ville deres arbejdsgiver formodentlig bare stikke dem en sprogmanual i hånden og sende dem ud over stepperne. Men det var dengang. Hvor man blev ansat til at formidle sit stof i ét bestemt medie. I dag skal man kunne betræde et hav af forskellige platforme og tvangsfrit levere til både print, web og sociale medier. Og det udfordrer naturligt nok forestillingen om det gode journalistiske sprog, hvilket undervisningsbogen Sproget i de elektroniske medier tager hård hånd om.

Bogen er blevet til i et samarbejde mellem bidragyderne og landets tre journalistuddannelser, og den kortlægger blandt andet de nye genrer, der er opstået i de elektroniske medier. I mange af de nye genrer, som for eksempel den livedækkede nyhed, er det ikke længere blot det journalistiske produkt, der er synligt. Det er hele den journalistiske proces. Det gør både den fysiske og den tidslige afstand til brugeren mindre – og det vel at mærke til en bruger, der typisk opfører sig langt mere troløst i de elektroniske medier end i de klassiske printmedier. Derfor bliver målegruppeproblematikken i den elektroniske virkelighed helt anderledes kompleks. Og det stiller nye og vanvittigt høje krav til det journalistiske sprog, der i stil og spontanitet har nærmet sig brugerens. Men uanset om man blogger live fra en boksekamp på www.eb.dk, tweeter eller kommenterer finanslov på Facebook, skal sproget stadig være grammatisk korrekt og bevidst om de journalistiske genrer, som det låner fra.

Sproget i de elektroniske medier er en über-klassisk, velkomponeret og kompetent undervisningsbog. Den er stringent og logisk opbygget med velopmålte dele teori og praksis, og der er i virkeligheden ikke det fjerneste at sige den på. Alligevel sidder man under læsningen rimeligt uroligt på sin popo, og mens man roterer, kan man spekulere på, om man kunne vinkle undervisningsmaterialer mere frækt og skarpt, uden at det gik ud over lødigheden. For det bliver en smule fløjlsbukset og usexet, når man insisterer på at indlede med fyrre siders højtløftet grammatisk pegepind efterfulgt af en lidt vel eksempeltung gennemgang af det klassiske journalistiske sprog. Det er indiskutabelt rigtigt, at man skal kommatere ret og kende sine journalistiske konventioner, uanset hvor elektronisk man kommunikerer. Men når man sidder med en bog i hånden, hvis titel ægger og vækker, men først for alvor dækker efter de første hundrede sider, der kunne have stået i en hvilken som helst journalistisk lærebog, så bliver man altså lidt ærgerlig.

Sproget i de elektroniske medier
Thomas Thurah & Martin Kristensen (red.)
Hans Reitzels Forlag
320 sider, 325 kroner

Lotte Kirkeby Hansen er freelancejournalist