DR1 og DR 2 gik tirsdag i luften med finurligt nyt design – såkaldt airlook.  Det er klassisk dansk – men fri for Morten Korch-idyl. Til tider måske for avanceret, men det understøtter flowet på magisk vis. Der er dog visse steder brug for oprydning.   

Det nye design omfatter både redesign af DR 1 og DR 2 og siden følger design til de nye kanaler, DR K, DR Ramasjang og DR HD, som går i luften til november. Det er DRs egne designere, som har løst opgaven.

DR1: spejlkugle over Danmark
Fremover kan vi mellem programmerne på DR 1 i minisekvenser følge Danmark året igennem og få nye spejlinger af den hverdagsvirkelighed, vi går rundt i. En god idé, som på mange måder dækker kanalens ansigt, som den brede public service-kanal.

De små sekvenser i DR1s nye kanaldesign er ifølge DRs designgruppe optaget på steder, der er "klassisk danske", men uden "Morten Korch-idyl". ´

Sekvenserne fremstår dokumentaristisk blottet for glans og iscenesættelse: en tankvogn i et københavnsk havnemiljø, en tilfældig cyklist på en sti ved Bellahøj, en dyrket mark med motorvej osv.

En slags sci-fi spejlkugle glider så ind over billederne og afslører det landskab, som ligger bag betragteren. Denne finurlighed er dog ved første øjekast svær at opdage, og det er en effekt med en temmelig avanceret symbolik og afkodning til en kanal med programindhold – og seere? -, der hylder det nemme og tilgængelige.

Det visuelle design skal jo gerne være i overensstemmelse med indholdet. Og man kan spørge sig selv, om det nye DR1-design er for avanceret som indpakning af de ofte luftige programmer, der bliver sendt i primetime. Alting bliver jo skåret ud i pap, og den danske udsigt og herlighedsværdi bliver formuleret af ejendomsmæglere uden store sproglige raffinementer. På DR 1 bliver der spurgt "Hvad følte du?" til alle medvirkende, selvom alle kan se tårerne trille, og nyhedsjournalisten kommenterer live fra en billedfattig ikke-begivenhed. Hvis dét er interessant for DR1s seere, må kanaldesignet vel skulle favne et sådan univers og være mindst lige så lige ud ad landevejen og blottet for lag.

Og alligevel formår DR1-designet på magisk vis at understøtte det flow, der er brug for mellem programmerne. Lækre photoshopeffekter i glaskuglen og glidende bevægelser i teksterne giver en følelse af at blive båret videre, og giver trods alt en fornemmelse af at være havnet på den rigtige kanal med føromtalte programstof. Designets vigtigste opgave er jo nok, når alt kommer til alt, ikke at fortælle subtile historier, men først og fremmest at levere flow, tage i hånden og have øjenkontakt, som en slags digital vært. Så er vi i heldigste fald blevet hængende til næste programstart.

Hvad sker der resten af året? Forhåbentlig er der sat ressourcer af til at producere nok varianter af de små Danmarkssekvenser, så DR 1 ikke efter et par måneder bliver synonymt med en tankvogn i en glaskugle ved sydhavnen.

DR2 med et avanceret smil på læben
De nye små visuelle historier på DR 2 er godt tænkt. En slags animeret, næsten surrealistisk stilleben-rebus-univers sætter et handlingsforløb i gang og overlader noget af fortællingen til os andre. Med det låste kamera og en dominoeffekt, der bevæger sig uden for skærmens billedfelt bliver vi opfordret til at lægge noget til historien og lege med. En bærende idé, som passer utrolig godt til en kanal, der leverer veltilrettelagt stof til eftertanke.

Hvad et overfladebehandlet, rødt delicious-æble ligger og looper i programoversigten for, forstår jeg til gengæld ikke. Hvad er der i vejen med et dansk Ingrid Marie? Vi er jo i sæsonen.

Som på DR 1 er idéen først og fremmest god, hvis de små historier ikke kommer til at stå alene, men følges op af nye varianter, der kan understøtte, at der sker nyt på kanalerne. Jeg håber at se mange flere små visuelle fortællinger fra de skæve hjerner i DR-Byen, og at det ikke bliver ved tyndslidning af de fem første.

Samlet identitet – og mange brands
Skærmdesignet på DR 2 ligner i den grafiske opstilling til forveksling DR 1. Fornuftigt nok er der et fælles layoutprincip, så vores blik kan hente information om titel og tidspunkt samme sted. Vi behøver ikke at lede efter de vigtigste grundinformationer, de er timet godt og spiller godt sammen med billedsiden. Differientieringen mellem de to kanaler er lykkedes fint, og de tilrettede logoer har hver sin identitetsfarve rød til DR 1 og blå til DR 2. Det bliver dog ikke understøttet af programmerne, f.eks. er det forvirrende, når DR 2 Indland fremstår med et rødt 2-tal. Måske er det en idé at få ryddet op i de programmer, som er nært knyttet til kanal-identiteten for at mindske forvirringen.

At de to kanaler skal kunne annoncere på tværs af kanalerne i et genkendeligt design, må man gå ud fra stadig er et mål. Spændende bliver det til november at se, hvordan hele DR-familien vil lykkes sammen, når de nye kanaler går i luften (K, Ramasjang og HD). For det må være en af de store udfordringer for DR lige nu at overleve som moderbrand i et atomiseret mediebillede, som institutionen selv arbejder med på med nye produkttyper. Seernes kanalloyalitet vil formentlig blive mindre og mindre til fordel for et endnu mere forvirret shopperæs, når der skal kigges fjernsyn, – hvis det altså ikke bliver valgt helt fra.

Det bliver spændende at følge, hvordan Ungdomsredaktionen, som jo nu vælger udelukkende at gå online, vil hænge sammen med resten, og hvordan DR i fremtiden vil kunne høste et udbytte af den synergi, der er mulig mellem radio, tv og web. I hvor høj grad vil DR stadig kunne sikre sig en stærk overordnet visuel identitet med de mange varer på hylden, – det er i designet og i den daglige konsekvente brug af designelementerne den slags afsløres konkret: kommer vi til at se et "house of brands" eller et "branded house"?

Morten Noer Andersen er Designer. Han har i en årrække arbejdet med visuel kommunikation, visuel identitet og tv-design, og var i 1996 ansvarlig for DR's overordnede visuelle identitetsprogram, herunder lanceringen af DR2 og DR1. Morten har sidst været designchef hos Bysted A/S og er for nylig gået selvstændig.

Se DRs nye airlook her

DR's tv-kanaler har får nyt design. Her et af de såkaldte identitetsskabende billeder.