Bog: Beretningen om De Danske Aviser 1992-2011
Forfatter: Ole C. Jørgensen
Forlag: Syddansk Universitetsforlag (752 sider, 458 kroner)

Anmelder: Johs Lynge, freelance journalist

Vil man vide, hvordan det er gået vores aviser fra starten af 90’erne – samlet og hver for sig – giver denne bog et godt indblik i en branche i opbrud, hvor det er gået fremad med teknikken og nedad med oplaget.    

Denne læser må indrømme hidtil ikke at have hørt om forhenværende chefredaktør ved Randers Amtsavis Ole C. Jørgensen. At han er en kapacitet på feltet nyere dansk pressehistorie, finder man imidlertid hurtigt ud af under læsningen af hans mammutværk om udviklingen i den danske avisverden i perioden 1992-2011. Når det strækker sig over den årrække, skyldes det, at den er en opfølger til pressehistorikerne Jette Søllinge og Niels Thomsens trebindsværk ‘De Danske Aviser 1634-1991’. Jørgensen præciserer dog, at hans bog ikke er et historievidenskabeligt – men et journalistisk – værk. Og det er en stor gevinst, da det åbner porten for anonyme mundtlige kilder – uden hvilke det ville være svært at rekonstruere de i reglen dramatiske og konfliktfyldte forløb, som landets aviser har gennemlevet i 90’erne og 00’erne.

Vi får historien om dem ALLE sammen i selvstændige kapitler, hvor nødvendige (knas)tørre fakta og flydende fortælling spiller fint sammen. Meget ser som bekendt anderledes ud i avisverdenen i dag i forhold til start-90’erne. Blandt andet valgte fagbevægelsen at lukke verdens ældste arbejderavis, Aktuelt, i start-00’erne, som også bød på en tragikomisk afsked med elite-avisen Dagen, efter 46 døgn. Moderniseringen af den tekniske avisproduktion, herunder trykning og distribution, er imidlertid det store dyr i åbenbaringen, når man kigger tilbage på de to årtier. Og fra omkring årtusindskiftet bliver det for alvor nye tider, da netavis-dimensionen åbner sig. Oplagene falder drastisk; men allerede 80’ernes monopolbrud, hvor nye tv- og radiokanaler kom til, lagde kimen til tab af oplag og annoncekroner, som siden blev forværret i kampen med udenlandske netgiganter uden publicistiske intentioner.

Gratisavis-galskaben i 00’erne gjorde heller ikke meget godt for dansk avisliv, må konklusionen være efter læsning af afsnittet om den håndfuld aviser, der dukkede op og (næsten) forsvandt igen. Noget, der også (næsten) forsvandt i tidens fylde, var fænomenet ”stor selvtilstrækkelighed, der udmønter sig i umådeholden alkoholindtagelse og dovenskab”, som hærgede på Jyllands-Posten i 90’erne. Andre aviser var også med på unoderne – så der måtte skæres igennem. Kunne ellers være interessant at se, hvor vores aviser var i dag, hvis bosserne havde ladet medarbejderne have deres dårskaber lidt i fred …