search

Fake News i teori og praksis

Bog: Forfatter: Forlag:

Bog: Fake News. Når virkeligheden taber
Forfattere: Vincent F. Hendricks og Mads Vestergaard
Forlag: Gyldendal (175 sider, 199 kroner)

Anmelder: Jakob Albrecht, seniorreporter, Journalisten

Timingen er perfekt. To af Danmarks klogeste hoveder inden for falske nyheder og digitale ekkokamre, Vincent F. Hendricks og Mads Vestergaard, rammer et emne af enorm aktuel interesse med ’Fake News. Når virkeligheden taber’. Bogen udkommer på engelsk, spansk og tysk senere i år.

Omslaget (og kun omslaget) er designet skarpt og lækkert af den allestedsnærværende Sune Ehlers. Men inde i bogen er siderne desværre fyldt med gnidrede grafer og screendumps af tweets. De er så små, at de er tæt på ulæselige.

Bogens pointer er godt formidlet. For eksempel leverer forfatterne en klarsynet sondring mellem forvanskede udsagn, løgne og regulære falske nyheder.

Bogen handler især om USA. Problemet er, at den også forsøger at inddrage Danmark.

”Der er et godt stykke vej fra amerikansk til dansk politik. Men det er ikke hugget i granit, at det vil blive ved med at være sådan,” står der i bogen.

Man kan næsten høre forlaget Gyldendal bede forfatterne om at levere en dansk vinkel. Men jeg kan ikke se relevansen mellem, at danske journalister i 12 timer ”erfarede”, at Lars Løkke Rasmussen ville gå af som Venstres formand i 2014 – og så Donald Trumps årelange løgn om, at Barack Obama slet ikke var født i USA.

Det er ikke engang en sammenligning af æbler og pærer. Det er en sammenligning af æbler og kaskelothvaler.

Bog: Insane Clown President
Forfatter: Matt Taibbi 
Forlag: Spiegel & Grau (352 sider, 180 kroner)

Anmelder: Jakob Albrecht, seniorreporter, Journalisten

Så er der flere vitaminer i Matt Taibbis reportagebog ’Insane Clown President’ om sidste års amerikanske præsidentvalg. Bogen handler ikke om fake news, men Matt Taibbi giver et stærkt billede af, hvilket polariseret miljø falske nyheder trives i.

Matt Taibbi dækkede første gang det amerikanske præsidentvalg tilbage i 2004. Sammen med de andre journalister i pressekorpset rejste han rundt i chartrede busser, biler og fly og hørte kandidaterne fremlægge deres politiske programerklæringer. Det, journalisterne producerede, var indforstået journalistik om politisk strategi og kandidaternes vinderchancer. Journalistik uden jordforbindelse. Totalt uvedkommende for mange af vælgerne.

Valget i 2016 var anderledes. På grund af Donald Trump og på grund af Bernie Sanders. De ramte nerven i den afmagt, store dele af befolkningen oplevede. (Også efter otte år med Barack Obama, hvis man skal tro Matt Taibbi.)

Desværre for Bernie Sanders havde han ikke tv-appel. Det havde den tidligere realitystjerne Trump. Så selv om Bernie Sanders fik næsten lige så mange stemmer i primærvalget som Trump, fik Trump 23 gange mere tv-tid, ”fordi Trump sparkede seertallene opad”, som Matt Taibbi skriver.

På den lange bane kunne de andre republikanske udfordrere dog ikke slå Trumps verbale vanvid og populistiske løfter. Når han kom med et vildt udspil eller en lodret løgn, blev det tilbagevist af medierne som ufornuftigt, usympatisk eller faktuelt forkert. Men han blev belønnet i meningsmålingerne. For mainstreammedierne er jo selv fake news, ja fjenden, ikke sandt?

Matt Taibbi mener, Trump er en klovn. Farlig og uforudsigelig. Men han langer også ud efter mediernes politiske dækning. Medier, der appellerer på tværs af blå og røde vælgere, er blevet en mangelvare i USA.

På den ene side er der Breitbart og Fox, på den anden side ”Fox med modsat fortegn”. I nyhedsformidlingen på tv tæller underholdningsværdien og seertal højere end væsentlighed. Og på det punkt vil jeg med en omskrivning af Vincent F. Hendricks og Mads Vestergaards ord gerne konkludere: Der er et godt stykke vej fra amerikanske medier til danske medier. Men det er ikke hugget i granit, at det vil blive ved med at være sådan.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen