search

Et stykke Dan Turèll med lidt for meget sky

Bog: Forfatter: Forlag:

Henrik Palles bog om Dan Turèll er en krønike, skriver forfatteren i forordet.

Det er ikke – tilføjer han – en biografi, ej heller en tekstanalytisk undersøgelse, og slet ikke et forsøg på at trænge ind bag facaden og opdage den ”ægte” Dan Turèll.

Hvad Henrik Palle til gengæld forsømmer at informere om, er hvorfor. Hvorfor denne krønike? Hvorfor denne bog?

Det lyder som en perfiditet. Men det er desværre et spørgsmål, der presser sig på, både når man læser DT, og når man har læst den.

’En krønike om Dan Turèll og hans tid’ er bogens undertitel. Henrik Palle fortæller hele historien om lille Dan, der gik sine egne veje, fra han kunne kravle, besvimede i sangtimen af ekstase over B.S. Ingemanns ’Lysets Engel gaar med Glands’, blev professionel poet og døgenigt og til sidst så selviscenesættelsens lys og malede neglene sorte.

Palles særlige greb er, at han sideløbende skildrer kultur og samfund i Turèlls samtid. Vi hører lidt om jazz-miljøet, om Giro 413-segmentet, om de litterære modernister og de skiftende socialdemokratiske regeringer. Store og små parenteser, drysset med Paul Hammerich’sk alfaderlig tilbagelænethed.

Bogen er blevet til på baggrund af skrivebordsresearch, noterer Henrik Palle selv. Den bygger på materiale, der findes i forvejen. Først og fremmest Turèlls eget ekstremt omfattende forfatterskab. Der har i litteraturhistorien vel næppe været en så produktiv selvskildrer som Dan Turèll.

Og her er det så, vi må vende tilbage til det lidt utidige spørgsmål: Hvorfor? Henrik Palle fortæller en historie, der i forvejen er fortalt på kryds og tværs. Først og fremmest af Turèll selv, men også af flere andre, blandt andet flere gange af Peder Bundgaard, der som Dan Turèlls ’freund’ har en særlig personlig tilgang til stoffet. Der er lavet film om Dan Turèll, plader, radio- og tv-optagelser en masse.

Eksempelvis bruger Henrik Palle det meste af bogens første kapitel på et til tider meget udførligt referat af tv-udsendelsen ’Lørdagshjørnet’ fra 1979, hvor Turèll var gæst. Al respekt, men hvorfor skal man sidde og læse transskriberede replikker, når et link til DR Bonanza giver adgang til hele herligheden?

Dan Turèll skal forstås på en samfunds- og kulturhistorisk baggrund, argumenterer Henrik Palle for, og det kan han have helt ret i. Men nogle gange bliver Palle simpelthen for sludrevorn i sine kulturhistoriske sidespring. At Vangede menes at komme fra Wongwethe, at der er fundet flint i grusgraven, og at der i 1700-tallet var femten gårde i byen … jo jo, men hvorfor?

DT er ikke en dårlig bog. Henrik Palle er velformuleret som få, hans almenkulturelle paratviden er stor, og der er sikkert heller ikke det Turèll-citat, han ikke har fået noteret sig. Men det er, som om bogen placerer sig mellem to målgrupper: Dem, der skal indføres i Dan Turèll, og de allerede indførte. De første vil være i druknefare på grund af bogens omfang og detaljehav. Og hvad angår den sidste gruppe, er risikoen, at de kender historien og historierne ganske godt, og at Palle ikke rigtigt bringer noget nyt på banen.

DT – en krønike om Dan Turèll og hans tid
Henrik Palle
Gyldendal
328 sider, 299 kroner

Lasse Højsgaard er freelancejournalist

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen