Han havde egentlig lovet sig selv at lade være. Han havde sagt, hvad han havde at sige om den sag, i alverdens medier og i sin bog ’Tavshedens tyranni’ fra 2010, og han ville gerne videre med sit liv. Men så kom angrebet på Charlie Hebdo i Paris. Og på Krudttønden i København. Og så valgte Flemming Rose at træde ind i debatten om ytringsfriheden igen med bogen ’Hymne til friheden’, hvor han blandt andet spørger, hvor langt tolerancen skal række over for de intolerante, hvor grænsen for ytringsfriheden går i et multikulturelt og multireligiøst demokratisk samfund, og hvad man bør bruge sin ytringsfrihed til. 

Flemming Rose rejste til Frankrig umiddelbart efter angrebet på Charlie Hebdo og talte med en række centrale aktører i gruppen omkring bladet. Han har trukket på sine egne, pænt dyrekøbte erfaringer. Og han har researchet røven ud af bukserne for at sætte sine pointer om ytringsfrihed ind i et historisk perspektiv, fra antikken og frem til i dag, der klædeligt og kompetent løfter debatten op over en dem og os-diskussion. 

Hvis man spørger Flemming Rose, er ytringsfrihed ikke en rettighed, der bliver annulleret i det øjeblik, man siger noget, som andre ikke bryder sig om. Og medicinen mod onde ord er ikke færre ord, men flere ord. For ham er ytringsfrihed et spørgsmål om en helt grundlæggende tillid til mennesket som et voksent og moralsk selvstændigt væsen, der er i stand til at håndtere ubehagelige ytringer – og derfor er han skeptisk over for idéen om, at forbud mod ord eller holdninger, hvilket også indbefatter Holocaust-benægtelse, kan få virkeligheden bag dem til at forsvinde. 

Han mener ikke, og illustrerer ved hjælp af fortidige såvel som nutidige eksempler, at der er noget historisk fortilfælde, der viser, at man kan udrydde et synspunkt, man ikke bryder sig om, alene ved at kriminalisere det. 

Ord kan altså aldrig være forbrydelser, medmindre de tilskynder til voldelige handlinger. Og derfor lyder Flemming Roses liberale svar, at man ikke skal forbyde ytringer, men nøjes med at straffe kriminalitet, og han ville til enhver tid kunne bestå syretesten for ytringsfriheden i et liberalt demokrati: Ikke frihed for dem, der er enige med os, men frihed for de tanker, vi hader. 

Man kan mene om Flemming Rose, hvad man vil. Og man kan slå sig på det, som hans kritikere kalder hans ytringsfriheds-fundamentalisme. Men man kan ikke komme uden om, at ’Hymne til friheden’ som bog betragtet er blæret. Den er cool komponeret og kompetent researchet og befriende knastør i sin formidling af et stof, der ellers har en tendens til at få folk helt op i den følelsesladede falset. 

Bog: Hymne til friheden

Forfatter: Flemming Rose  

Forlag: Jyllands-Postens Forlag 

192 sider, 250 kroner

Lotte Kirkeby Hansen er freelancejournalist