Danmark har gjort sig både berømt og berygtet for sine politiske bladtegninger.

ANMELDELSE. Men bladtegnere er ikke et dansk fænomen. Over hele verden holder politiske bladtegnere hver dag magthavere af enhver art ansvarlige for deres gerninger, som der står i pressemeddelelsen for Anders Jerichows bog "Bladtegnere i et globalt minefelt".
Bogen er et must for os, der interesserer sig for muhammedkrisen. Anders Jerichow satte sig for at rejse ud i verden og tale med bladtegnere i en lang række lande – Sydafrika, Zimbabwe, Jordan, Frankrig, USA, Indien og Hongkong med flere – for at høre deres oplevelse af tabuer, og censur. Det er en bog, der med grundighed og i et let forståeligt sprog stiller skarpt på bladtegneres vilkår på baggrund af muhammedtegningerne.
Den Franske tegner Plantu formulerer det ganske godt:
"Vores job er at rejse de følsomme spørgsmål, at udfordre de moralske normer og krydse en hvilken som helst grænse. Vi bliver ofte kritiseret for, at vores cartoons er vulgære. Men hvis virkeligheden er vulgær, som den ofte er, så må politisk satire også komme til at se vulgær ud. Vi er ikke ansat til at undskylde os selv, det er bedre, at vi forlods overvejer, hvad vi har gang I før tryk, end at vi skal bede om tilgivelse bagefter."
Eller som den engelske tegner Martin Rowson siger: "Der bør ikke være nogen politiske tabuer. Men selvfølgelig er der ting, man gør, og ting, man ikke gør. Jeg angriber kun mennesker med mere magt end mig selv. Jeg sigter kun efter de magtfulde. Hvis jeg bruger cartoons mod folk med mindre magt end mig selv, ville det have karakter af mobning, som jeg finder usympatisk. Vi har brug for grænser – ja, også lovmæssigt – for at hindre opfordringer til vold og udspredelse af racisme og opmuntring til had på grund af folks etniske eller religiøse eller seksuelle baggrund."
Det kan være svært at forstå, at mange af tegningerne, der er så forholdsvist dårligt tegnet og med nogle ideer, der nærmer sig det banale og slappe, kan skabe så meget røre og være så sprængfarlige, som de er, men det er jo nok netop der, man kan se, hvor stor slagkraft det visuelle sprog har.
Tegninger har en magt, som skrift ikke har.
Anders Jerichow har gjort et enormt stykke arbejde og har efter min mening bidraget med det bedste indlæg i debatten. Denne bog skal læses og ses.

"Bladtegnere i et globalt minefelt"
Anders Jerichow
Gyldendal
280 sider, 349 kroner

Rasmus Bregnhøi er illustrator