Anmeldelse af Klaus Lynggaard: Et kullet klarsyn – Lyn i dagbladet Information 1992-2006

Man skal kigge langt efter markant og reelt engageret dansk musikjournalistik. I både dag- og musikblade følger den ene overfladiske anmeldelse den anden. Anderledes seriøst tager Klaus Lynggaard anmeldergerningen, som for ham nærmest er blevet et kald. Det slår Et kullet klarsyn – udgivet i anledning af Lynggaards 50 års fødselsdag – fast. Ud over bl.a. et fint interview med fødselaren, der ser tilbage på et langt og levet liv med musikken som fast omdrejningspunkt, giver bogen et overblik over Lynggaards respektindgydende evner som musikskribent for bl.a. Information. Spalte efter spalte følger vi Lynggaards uophørlige jagt efter mening og indre nødvendighed i den musik, han så åbenlyst elsker og måske også elsker at hade.

Ud over at være mere end almindeligt sprogligt begavet er Lynggaards særkende som anmelder den musikalske åbenhed, der gør ham i stand til at skrive indlevende og reflekteret om både populærmusikken og den alternative musik. Lynggaards vidtfavnende udsyn bliver netop en gave, fordi han på en og samme gang skriver så fandens reflekteret, selvransagende, velargumenteret og følelsesmæssigt engageret. For Lynggaard kan både græde, grine, lovprise, skælde ud og holde kæft i sine anmeldelser – smukt er det f.eks. at opleve anmelderen fuldstændig paf og næsten ordløs i en ydmyg anmeldelse af en Lou Reed-koncert.

Der er mange højdepunkter i Et kullet klarsyn's udvalg af anmeldelser, men man sidder så alligevel en anelse skuffet og uforløst tilbage. Sulten efter mere – for hvor kunne det være spændende, hvis Lynggaard fik lov til at brage igennem og skrive længere end et dagblads spalter i sagens natur levner plads til. Men for pokker hvor Lynggard dog mestrer den korte form, og Et kullet klarsyn er berigende læsning, der giver et smukt aftegnet indblik i et rummeligt, voldsomt bankende lytterhjerte.

Klaus Lynggaard: Et kullet klarsyn – Lyn i dagbladet Information 1992-2006, Informations Forlag.