.

Bog: Den globale puls
Forfatter: Henrik Føhns
Forlag: Saxo Publish (310 sider, 205 kroner)

Anmelder: Susanne Sayers, selvstændig journalist og forfatter

Et roadtrip, kalder journalist, tech-ekspert og forfatter Henrik Føhns sin bog, ‘Den globale Puls’, som samler op på de seneste årtiers voldsomme teknologiske udvikling.

“It-guruer jeg har talt med’ kunne den såmænd også hedde, for mens et roadtrip sædvanligvis foregår kronologisk, er ‘Den globale puls’ ikke særlig stringent. Vi springer i tid og rum; så er vi i 2009, så i 2014, så er vi i Californien, så i København.

Eneste røde tråd er, at Henrik Føhns i løbet af de seneste mange år har talt med nogle af de mest indflydelsesrige og banebrydende mennesker inden for den digitale udvikling, og i bogen hører vi om hans møde med dem. Ofte med detaljer, som forekommer påklistrede – som et hovedkvarters indretning eller en mands måde at smile på, uden at det i øvrigt bliver brugt til noget.

Måske er det velmente forsøg på at gøre det hele mere levende, men jeg får hurtigt i læsningen en fornemmelse af, at Henrik Føhns på én gang vil for meget og for lidt: Han vil give os forståelsen af, hvor vild en udvikling det er, vi har gang i på alle fronter – fra big data til selvkørende biler til digitale forretningsmodeller og kunstig intelligens – og samtidig kan han tilsyneladende ikke beslutte sig for, om bogen skal være reportagestumper og interviews, en erindringsbog, en introduktion til digitaliseringen, en slags håndbog eller et kritisk debatoplæg.

Bogen bliver derfor ikke nogen af delene, selv om der bestemt er særdeles læseværdige afsnit undervejs, blandt andet er der gode råd om at sikre sine oplysninger, som burde være obligatorisk læsning (og derefter handling) for alle journalister.  

I samme kapitel taler Henrik Føhns imidlertid også om Assange, men uden at Wikileaks og Assanges lemfældige omgang med private data og deres rolle under det just overståede amerikanske valg diskuteres. Det nævnes kun i en bisætning som et bidrag til den amerikanske valgkamp.

Jeg undrer mig. I en bog, som blandt andet problematiserer ejerskabet til data, er det også en påtrængende debat, om diverse partisanorganisationer handler etisk og troværdigt. Det er ikke kun regeringer, virksomheder og myndigheder, som kan misbruge data, og Wikileaks er blevet anklaget for at gøre det, men Føhns virker mere benovet end kritisk over for Assange.

Det er ikke en dårlig bog. Mange vil kunne få nyttige oplysninger og en øget forståelse for den digitale udvikling og dens potentialer (og potentielle farer) ved at læse med, og en række centrale begreber forklares. Men i så kyndig en mands hænder – Henrik Føhns er blandt andet manden bag kultprogrammet ’Harddisken’ – burde det være blevet til mere end de her hop fra emne til emne.

Titlen ligner et anstrengt forsøg på at binde de mange punktnedslag sammen, men selv om pulsbegrebet bruges mange gange, er den digitale udvikling netop ikke en fælles puls.

Industrisamfundet krævede fælles standarder, for masseproduktion gav størst profit. De digitale løsninger er derimod individuelle – det er blandt andet det, som al vores data bruges til at sikre – og den globale puls er ikke ét pulsslag, den er syv milliarder forskellige. Og ‘Den globale puls’ er for uregelmæssig.