search

En testosteronbombe er landet

Bog: Forfatter: Forlag:

ANMELDELSE. Lille spejl på væggen der …

Hvem har de største biceps, mest markerede lårmuskler og den hårdest pumpede overkrop i landet her?Joachim Ladefoged har vundet international berømmelse for sine fotos fra krige og konflikter.

I sin nye fotobog ”Mirror” har han igen fokus på krigen. Ikke den, der udkæmpes med bomber og miner, men krigen, som foregår i menneskers hoveder, når de står foran et spejl og har et brændende ønske om at blive større og stærkere. Mennesker, som lever, sveder og æder for den perfekte krop og det perfekte spejlbillede.

Siden år 2001 har Joachim Ladefoged fotograferet bodybuildere, og resultatet er mest af alt ekstremt.Er det dyr, mennesker eller maskiner, som kigger på læserne? I bogens mange portrætter afslører bodybuildernes øjne, at der er tale om arten homo sapiens. Den pludselige lighed mellem hankøn og hunkøn er slående, når kroppe bliver pumpede, og øjnene er det sidste i kropsbyggerne, som har bevaret sin naturlighed. De kan afsløre, at der er tale om alt fra den følsomme mand til den lille sky dreng, der tissede i sengen, og til gorillaen, hvis empatiske evne når samme højder som en Black & Decker-boremaskine.Bogens mange monotone portrætter suppleres af sort-hvid reportagefotografi, og sidstnævnte er klart det mest interessante i ”Mirror”.

”Smerte er svaghed der forlader kroppen” citat: www.bodybuilding.dk.

”Mirror” er samtidig titlen på Joachim Ladefogeds udstilling i Øksnehallen, som kan ses fra den 23. februar og en måned frem. 

Joachim Ladefoged: ”Mirror”
Forlaget Ajour, 328 kroner.
Udkom 22. februar.
 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen