ANMELDELSE. Journalistikkens iTunes? Journalistikkens Spotify? Journalistikkens Netflix? De mange navne har fra starten i april 2014 klæbet til Blendle, som for alvor blev et kært barn, da The New York Times og Axel Springer Group i oktober gik sammen om at skyde tre millioner euro i det hollandske start-up-projekt. De mange penge skal fremskynde udbredelsen af konceptet til andre lande.

Og hvad er så konceptet? Tja, skal der absolut sammenlignes, minder Blendle mest om iTunes Store. Man kan bladre igennem samtlige hollandske aviser og magasiner på "thumbnail"-niveau og læse starten på en artikel, før man beslutter sig for at ofre penge på den – og ganske som man med Apples musiktjeneste kan købe en enkelt sang eller et helt album, giver Blendle mulighed for at betale for historierne stykvis. Prisen begynder ved 19 cent og stiger til knap en euro for de dyreste magasinreportager.

Hvis den læste artikel smager efter mere, kan man vælge at betale for hele publikationen – eller browse videre i det hollandske medielandskab og se, om der skulle være andet, der fænger.

Blendle anbefaler relaterede artikler: For eksempel købte jeg en artikel fra avisen nrc.next om kvinder, som er glade for deres krøllede hår – og blev efter endt læsning tilbudt ikke mindre end fem artikler om samme emne! Men man kan også lade sig inspirere af venners læsning eller se, hvad der lige nu er mest læst … ligesom Blendle giver brugeren mulighed for på forhånd at vælge stofområder af særlig interesse, således at disse får højere prioritet i det udvalg af historier, man præsenteres for.

En meget omtalt feature er muligheden for at få pengene igen, hvis man ikke synes om artiklen. Læseren skal dog begrunde sin utilfredshed, og der er grænser for, hvor mange gange man kan benytte returretten.

Som formgiver kan jeg ikke andet end fryde mig over den hyldest til avistypografien, som Blendles design er udtryk for.

Ud fra den logik, at en vare, man betaler for, skal se bedre ud end det, man kan få gratis, er der virkelig blevet kælet for sitets design. Arkitekturen er velfungerende og samtidig original; på desktop og tablet foregår al navigation vandret, og teksten er delt op i spalter ligesom i det trykte forbillede (i mobil-udgaven scrolles der nedad). Og Blendles brug af typografi er helt unik. De fleste aviser og magasiner har jo i printudgaven deres genkendelige look, som adskiller publikationen fra dens konkurrenter, og dette særpræg gør Blendle meget ud af at bevare. Artikel-"galleriet" (som i øvrigt ligner en horisontal udgave af et Pinterest-board) præsenterer således alle historier i en typografi, der ligger uhyre tæt op ad publikationens originale skriftbillede.

Dette indebærer, at sitet skal jonglere rundt med over 200 webfonte, hvilket naturligvis stiller store krav til kodningen; men load-tiderne føles absolut acceptable, og resultatet er særdeles elegant.

Ikke sært, at Blendle er blevet en succes. Kun et år efter lanceringen gør over 200.000 hollændere brug af tjenesten, som ved siden af web-udgaven foreligger i app-format til Windows, Android og nu også iOS. To tredjedele af brugerne er under 40 år, og næsten en fjerdedel under 25.

Og for den nysgerrige, hvis hollandske måske er en smule rustent, kan det anbefales at lade Google Chrome oversætte simultant. Formuleringerne bliver lidt pudsige hist og her, men meningen fanger man som regel. Facebook kan bruges til at logge ind med – og eftersom nye brugere starter med 2,50 euro i banken, findes der snart kun dårlige undskyldninger for ikke at aflægge Blendle en visit.

Ole Munk, designkonsulent og grafisk formgiver, uddannet som arkitekt med speciale i visuel kommunikation. Ekstern lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han anmelder nyhedsmedier i Journalisten med fokus på arkitektur, design og funktionalitet.