Bog: Kan du finde vinklen?
Forfatter: Søren Marquardt Frederiksen
Forlag: Morfeus (119 sider, E-bog 189,50 kroner)

Anmelder: Marianne Hansen, journalist

Journalister skriver ofte med maven og famler i blinde med vinklen. Derfor griber de til de samme forudsigelige historier, som de også gav læserne i går og i forgårs. Men journalister kan i stedet skrive med hovedet og arbejde systematisk – for der er utallige vinkler på alle historier. Det mener journalist og retoriker Søren Marquardt Frederiksen. Derfor har han skrevet bogen ’Kan du finde vinklen?’, som kombinerer journalistikkens og retorikkens metoder.

Det er blevet en bog med mange modeller og anvisninger, en grundbog i hele den journalistiske arbejdsproces.  Fra idé til formidling – med fokus på vinklen gennem hele processen.

Der findes andre lærebøger i journalistik. Og Søren Marquardt Frederiksen bebrejder forfatterne til dem, at de kun rummer nogle få sider om vinklen,

Til gengæld rummer de så kapitler om idéudvikling og om overvejelserne før formidlingen af historien. Og de er ikke så forskellige fra de kapitler, vi får i ’Kan du finde vinklen?’.

De fleste journalister kender for eksempel MindMap som afsæt for idéer. Ej heller er det nyt at bruge brainstorm eller for den slags skyld at flytte sig væk fra det sted, hvor man normalt befinder sig, for at finde nye vinkler på en kendt historie. Nyhedskriterierne er heller ikke nye.

Derfor får ’Kan du finde vinklen?’ næppe den store udbredelse på redaktionerne – heller ikke selv om den tilbyder en systematik i idéudvikling og i vinkling.  Dertil er den visse steder for omstændelig i forklaringer på det, de fleste journalister allerede kender.  Den er for let at afvise med ”det gør vi allerede, men vi kalder det noget andet”.

Når megen journalistik alligevel er forudsigelig og lidt træt, er det ikke manglen på redskaber til udvikling af de enkelte historier. Det er snarere, fordi redaktionens værdier og kultur lægger op til ”vi plejer”. Derfor er mange journalisters arbejde præget af rutine. Har de et ønske om at gøre op med dét, kan bogen fint bruges til en genopfriskning af metoder – når der er sat ord på, hvilken indflydelse kulturen har på den daglige tænkning.

Men som grundbog til studerende, der skal lære arbejdsprocessen at kende – og som skal blive bevidste om hvert enkelt trin i processen – er den absolut egnet. For den tilbyder en systematik – og dens mange modeller og bullet-anvisninger vil være med til at give journalistspirerne sikkerhed.

De skal være sikre i modellerne – ganske enkelt ”for at kunne gøre sig fri af dem igen. For verden er ikke modeller”, som lektor Lars Bjerg fra Journalisthøjskolen er citeret for i bogen.