Bog: Democracy’s detectives. The Economics of Investigative Journalism
Forfatter: James T. Hamilton
Forlag: Harvard University Press (384 sider, 35 dollar)

Anmelder: Jakob Albrecht, journalist, Journalisten

I 2008 fik en lokal avis i North Carolina en god idé. The News & Observer, som avisen hedder, satte en gruppe journalister til at undersøge, om prøveløsladte begik flere drab end gennemsnittet af borgere. Projektet resulterede i en artikelserie, der kørte over tre dage. Avisen dokumenterede, at de prøveløsladte var overrepræsenteret i drabsstatistikkerne. Det førte til stramninger og nye regler i hele North Carolina – og de følgende år faldt antallet af drab.

Serien er et eksempel på klassisk, væsentlig undersøgende journalistik. Men for James T. Hamilton, professor ved Stanford University, er den mere end det. Han interesserer sig nemlig for, hvad lokalavisen økonomisk fik ud af serien – og sammenligner det med, hvor meget serien gavnede samfundet.

Regnestykket er særdeles opsigtsvækkende, for den store vinder var samfundet. Det kostede nemlig The News & Observer 216.000 dollar at gennemføre projektet. Men samfundsværdien svarer til, at hver dollar, avisen investerede i serien, kom 287 gange igen, fordi artiklerne førte til, at otte menneskeliv blev reddet på bare et enkelt år.

James T. Hamilton har i flere omgange interesseret sig for journalistikkens finansieringsmodel. Eller rettere den manglende kausalitet, der betyder, at medier sjældent kan profitere økonomisk på det positive, de gør for samfundet. Faktisk kan undersøgende journalistik næsten sammenlignes med en gavebod, hvor samfundet løber med gevinsten – mens mediet må nøjes med bedre omdømme, nogle journalistpriser og andre former for anerkendelse, der ikke kan veksles til kontanter.

James T. Hamilton skriver i bogen, at der faktisk er tale om en systemfejl ved mediernes finansieringsmodel. For det betyder, at masser af historier forbliver ufortalt, fordi medierne ikke kan se en forretning i det. Og problemet bliver ikke mindre i dagens digitale virkelighed, skriver han: ”Det er billigere at citere andres historier end at skabe dem selv.”

For hvem betaler egentlig udgifterne for de detektiver, der holder øje med demokratiet, spørger James T. Hamilton. Ja, i eksemplet fra North Carolina var det de seks procent af borgerne i delstaten, der gennem deres papirabonnement på The News & Observer betalte for et stykke journalistik, alle havde gavn af. Også de, der måske aldrig hørte om artikelserien.

Bogens metode er statistik, fakta og prissættelse. En stor del af bogen sætter for eksempel tal på, hvad prisvindende undersøgende journalistik typisk omhandler: Kriminalitet, stofmisbrug, politi, korruption og svindel. James T. Hamilton har også optalt, at det typisk er tip fra kilder, der fører til journalistpriser, mens det kun er resultatet af en redaktøridé i 0,6 procent af tilfældene.

I en tid, hvor danske medieforbrugere bruger færre og færre penge på journalistik, viser James T. Hamilton, at samfundet bør sende en varm tak til de mennesker, der fortsat er parate til at betale for journalister, der holder øje med magtmisbrug og svindel. Og han giver et stærkt bidrag til at prissætte, hvad journalistik egentlig er værd for os allesammen. Det er meget mere end klik.