search

En festlig flyder

Bog: Forfatter: Forlag:

Anmeldelse af Ebbe Grunwald (red.): Den årvågne ordsamler – en hyldest til Gert Smistrup.

Den gamle ord-vismand Gert Smistrup har i et menneskeliv gennemtrawlet det store mediehav for at indsamle de mest funklende sprogperler, udbrændte klichéer og nye, overraskende skabninger.

Det er nu blevet til en gigantisk samling af sætninger, citater og anekdoter, som han har ordnet i mapper og skænket til Syddansk Universitet.

Som tak for denne brugbare gave har hans gamle kollega og ven Ebbe Grunwald kreeret en hyldest til Smistrup. Det har han gjort i form af en lille bog, der består af en samling artikler, der på meget forskellig vis alle handler om sprog. Artiklerne er skrevet af et par af universitetets studerende og en flok journalist-kendisser, der i en generation har udvist et særligt synligt talent for sproget muligheder.

Og det er da vældigt pænt gjort af Ebbe.

Den matsort indbundne antologi hedder ærbødigt "Den årvågne ordsamler – en hyldest til Gert Smistrup«. Og den er et overordentligt blødt og nænsomt skulderklap til den ihærdige, gamle sprogmand.

Tilmed er hyldest-skriftet en særdeles køn lille pakke, der tager særligt hensyn til både Smistrups alder, fysik og fordøjelse. Den 83-årige sprog-gourmet skulle nødigt få ordene galt i halsen, blive ramt af forstyrrelser i sprogcentret eller få sig en slem forstoppelse. Og skulle det alligevel ske, så er det i hvert fald ikke denne artikelsamling, der kan lægges til last.

Den lille, festlige sag er fra yderst til inderst behagelig og ufarlig. Intet stikker op, truer med at sætte sig på tværs eller er i fare for at falde til bunds.

Her er både anstændige analyser af den midaldrende cowboy Morten Sabroes velkendte ørkenridt i undergrunden og et par saftige godbidder fra Stig Olesens fornemmelse for skæve vinkler. Her er tryg violinmusik fra Nils Thorsens vederkvægende følsomhed over for sproget, og her er opbyggelig tale fra Lasse Ellegaard, der gentager journalistikkens evigt messende mantra: »Don't tell it, show it«. Og her er pædagogiske gennemgange af dette og hint fra genrerne New Journalism og fortællende journalistik – for nybegyndere.

Det er alt sammen stille, genkendelig nydelse af den slags, der egner sig perfekt til at tage med på toiletbesøg af uforudsigelig og forskellig varighed. Man risikerer ingen overraskende plomp og plask. For der er intet nyt under låget.

Til gengæld er den pæn at have liggende klar på toilethylden til fuldfed nydelse for de mange fagtosser, der bare nyder sætningernes klingren ned gennem kroppens organer. For samtlige bidragsydere skriver her på en tilpas lun karakterskala mellem 8 og 11.

Set i min allerede lidt svagt nærsynede gammelkone-optik, så er det uden tvivl Kim Fabers ihærdige behandling af nyhedstrekanten og de lidt ældre journalist-mænds finpudsede sætninger, der er mest indbydende. Et par af de studerendes bidrag er lidt for 'dansk stil'-agtigt grundige og ligner lidt for meget opgave-besvarelser til at hæve sig helt op over brættet og i niveau med Smistrups høje krav til skarp fornyelse af ordenes anvendelse.

Men er man et sprogmenneske, der aldrig siger nej til velsmagende sætninger, så kan man bladre sig frem til mange behagelige stunder.

Når man så sidder der på tønden med bogen – der i øvrigt har et format, der ligger særdeles godt i hånden – så får man i øvrigt hverken sved på panden eller ondt i musklerne af at gruble over, hvordan redaktøren er kommet frem til netop dette udvalg af skribenter. Indbydelserne er tilsyneladende tilfaldet de personer, der stod øverst på Grundwalds telefonliste.

Tilsvarende har temaet tilsyneladende været at finde et eller andet fra skuffen med sprog og journalistik. Ambitionsniveauet er sat så tilpas lavt, at ingen af disse – utvivlsomt dygtige – skribenter har fået blodskudte fingre af anstrengelse for at kunne levere. Heller ikke læserens blodårer er i fare for at briste. De velformede ord glider ned i en lind strøm, så længe man orker.

Og er man nødt til at lægge bogen til side, er man ikke i fare for hjertestop. Tilmed indeholder hyldestskriften en ekstra service, der betyder, at hvis man er nået en alder, hvor man har særlig nemt ved at tabe den røde tråd – eller hvis man stadig er så snu, at man opdager, at der egentlig ikke er nogen rød tråd i de velmenende bidrag – så er der råd at hente. For bogen er betænksomt udstyret med en blodrød læsesnor i silke.

Herlig gestus. Eneste klage er manglen på en monokel.

Til gengæld kan de, der en dag får læst bogen til ende, formentlig alle konstatere, at det blev en festlig flyder.

Ebbe Grunwald (red.): Den årvågne ordsamler – en hyldest til Gert Smistrup, Forlaget Ajour.
147 sider, 188 kroner.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen