Digitaliseringen har grundlæggende omkalfatret vores verden i de senere år, og konsekvenserne for os er næsten uoverskuelige. Især naturligvis i årene efter Cambridge Analytica-skandalen er det også blevet smerteligt klart, at techgiganterne har fået en kolossal indflydelse på, hvordan vi kommunikerer, debatterer og tilegner os ny viden. Det er noget, vi mærker effekten af i hverdagen, når vi ser annoncer på Google eller lader Facebooks algoritmiske kuratering udvælge nyheder til os i feedet, men det påvirker også vores demokrati og vores rettigheder som mennesker på et mere principielt niveau.

Når vi taler om menneskerettigheder, handler det om fuldstændigt basale omstændigheder i vores liv, og det er noget, som historisk har været diskuteret (og reguleret) på nationalt eller internationalt niveau. Men i dag spiller teknologifirmaer en større og større rolle, både som platformsmedier og som politiske aktører, næsten på niveau med nationalstater. Og det kan ikke undgå at påvirke vores opfattelse af, hvad vi kan og må som mennesker og borgere.

Antologien ’Human Rights in the Age of Platforms’ er det akademiske bud på en grundig og mangefacetteret gennemgang af techplatformenes rolle i det globale perspektiv – for dem, der ikke er bange for at læse om EU-regulativer, kapitalisme-forskning og opmærksomhedsøkonomi.

I første del tackler forfatterne nogle af de grundlæggende omstændigheder ved det moderne ‘dataficerede’ samfund og ser på, hvordan techgiganterne og sociale medier har en kolossal indflydelse på, hvordan vi oplever verden og kommunikerer om vores eksistens.

Den anden del af bogen går lidt dybere i en række eksempler. Det handler blandt andet om, hvordan reklamer og annoncer – det sociale nets forretningsmæsige hjørnesten – er med til at forme vores demokratiske (eller ej) debat. Denne del ser også på nogle helt konkrete cases fra Facebook og Google og på, hvordan techgiganterne forholder sig til spørgsmål om ytringsfrihed og privatliv.

I tredje og sidste del ser bogen mere specifikt på de juridiske og regulatoriske aspekter af det komplekse samspil mellem dataficering, økonomiske interesser og menneskerettigheder.

Alle tre dele er spændende og bundsolide. Vi har fat i folk, der absolut ved, hvad de taler om, og antologien favner både det historiske perspektiv og de spidse aktuelle analyser – glimrende introduceret og rammesat af Rikke Frank Jørgensen fra Institut for Menneskerettigheder, der også selv har bidraget med et kapitel.

Men ‘Human Rights in the Age of Platforms’ er et akademisk værk. Forfatterne præsenterer ikke nemme slogans som underholdning i en TED-talk, og det er bestemt ikke en bog, man hapser hurtigt i sig på sofaen søndag eftermiddag, så man kan skyde om sig med anekdoter på arbejdet om mandagen. Men for dem, der gerne vil ned under overskrifterne om Facebook og fake news og forstå, hvordan selve sammenhængskraften i det globale samfund er under pres, dér er det en bog fuld af klogskab.

Anders Høeg Nissen er techjournalist, podcaster og foredragsholder