ANMELDELSE. Jeppe Nybroe har skrevet en bog. Den handler om hans 28 dage som gidsel. På forsidens proof of life-billede har han sit ur på. Og ja, han fik det rent faktisk retur. Det er et Tag Heuer, som er kendt for at kunne tage nogle tæsk. Heraf sloganet Don’t crack under pressure, hvilket et langt stykke hen ad vejen også gælder for Jeppe Nybroe selv. Som udenrigskorrespondent har han nemlig set mere end de fleste, uden at gå i stykker og uden at gå under, han har været i strid personlig og faglig modvind efter sin berømte DR-sag, og så har han været taget som gidsel (af hvem diskuteres endnu). Hans bog handler om det sidste.

’Kidnappet – I islamisternes fangehul’ er kløgtigt komponeret. Selv om man ved, at Jeppe Nybroe kommer ud i et – om end laset – stykke, kører motoren aldrig i tomgang. Man vender siderne i et hæsblæsende tempo, man føler sig både glimrende informeret og underholdt, og man bliver bogstavelig talt drevet gennem fortællingen af en velskrivende forfatter, der kender sit område, sit stof, og som er sikker i sin stil. Og den er hårdkogt. Den opererer i kontante og konstaterende modsætningspar, blandt andet i sin skildring af et Beirut, hvor folk enten er krigstraumatiserede libanesere eller krigsromantiserede udlændinge, og den benytter sig af et billedsprog, der tangerer klichéen; hvor angstens sved er kold, hvor gidseltagernes hænder er blodplettede, og hvor der aldrig er nogen tvivl om, hvem der er the good guys & the bad guys. 

Det er som en horrorfilm, skriver Jeppe Nybroes kæreste, Nada, til ham over Skype, mens han sidder fanget. Eller en spionroman af Le Carré, supplerer han selv senere, da han efter frigivelsen bliver afhørt. I både horror- og spiongenren byder konventionen, at helten ikke bukker under, og her er det helt legalt at snyde på nuancevægten. Men den erindringsgenre, som ’Kidnappet’ indskriver sig i, kan noget andet. Og derfor kan man godt ærgre sig over, at Jeppe Nybroe vælger at gøre sin fortælling så skematisk, som han gør.

Det ligger enhver forfatter frit for at vælge sin stil og sin tone, men man kunne altså godt have ønsket sig en fortællerstemme med flere facetter. Den overbeviser, mens man læser, men når man har lukket bogen, sniger følelsen af, at der mangler nogle mellemregninger, sig ind på en. Og de har ikke noget med ure, solbrændthed og rene negle at gøre, men derimod med personskildringen, der er og bliver for skabelonagtig, både når det gælder bipersonerne og det til tider lidt for bevidst iscenesatte uncrackable fortællerjeg, hvis historie, upåagtet at det gentagne gange beretter om grusomheder, gråd og tænders gnidsel, bliver for rapporterende og udvendig. 

Kidnappet – I islamisternes fangehul

Jeppe Nybroe  

People’sPress / Berlingske 

304 sider, 299,95 kroner

Anmelder: Lotte Kirkeby Hansen, freelancejournalist