ANMELDELSE. Alle har en strategi – indtil de bliver slået i ansigtet. Citatet er fra bokseren Mike Tyson og illustrerer på håndfast vis, hvad der kan ske, når strategier, planer og teorier møder virkeligheden. Dette problem præger bogen ’Krisekommunikation’ af Orla Vigsø.

Bogen er en introduktion til emnet, og den er målrettet det akademiske publikum – især studerende inden for kommunikationsfagene – og ikke praktikere. Derfor er det naturligt, at udgangspunktet er teoretisk. Men når teorien ikke holder til mødet med virkeligheden, er resultatet en lettere verdensfjern bog.

Forfatteren bruger den første halvdel af bogens 125 sider på at ridse eksisterende teorier om krisekommunikation op. Denne del af bogen fungerer udmærket. Men teorien kombineres ikke nok med konkrete eksempler. Det kan være et problem for studerende, som har begrænset praktisk erfaring at knytte teorien til.

Bogens anden halvdel behandler faserne før, under og efter en krise. Det slipper den ikke så godt fra. Det er eksempelvis en svaghed, at det interne perspektiv ikke nævnes i kapitlet om fasen før krisen. Issues management – håndtering af potentielle kritiske sager, før de bliver kriser – bliver i bogen i høj grad beskrevet som en aktivitet, der går ud på at overvåge eksterne kilder for at se, om en omdømmekrise er ved at boble frem et sted uden for organisationen. Det er ikke fyldestgørende.  

God krise-prævention handler i høj grad om at sikre, at organisationens beslutninger og handlinger er i overensstemmelse med omverdenens forventninger. Man kan dermed undgå eller minimere omdømmemæssige kriser, hvis kommunikationsafdelingen arbejder effektivt på de indre linjer.

Bogen kommer også med råd, det kan være problematisk at give studerende, som forhåbentlig en dag skal uden for universitetets tykke mure og arbejde med kommunikation. Blandt andet anbefales det som en tommelfingerregel, at en organisation under en krise skal "lægge al information frem, som den er i besiddelse af".

Det kan være en fin strategi at lægge alt frem. Men det kan så sandelig også være at fylde unødvendigt krudt i kaminen. Det afhænger helt af situationen. Anbefalingen synes at være baseret på en antagelse om, at medier og omverden altid agerer rationelt og objektivt. Når en organisation fanges i en mediestorm, er det mere undtagelsen end reglen.

Bogen er klart stærkest på det teoretiske plan, mens de mere konkrete anbefalinger afslører en for stor afstand til virkeligheden. Og det er et problem for både de studerende og for bogens generelle troværdighed. 

Titel: Krisekommunikation

Forfatter: Orla Vigsø

Forlag: Samfundslitteratur

123 sider, 138 kroner  

Niels Overgaard er selvstændig, tidligere kommunikationschef