Såvel forudsætninger som målsætninger for Berlingskes omlægning så lovende ud. Alligevel sidder denne anmelder med en oplevelse af, at hele den stort anlagte satsning er uforløst.

ANMELDELSE. Det lød så rigtigt – alt det, Lisbeth Knudsen på forhånd havde sagt om Berlingskes mega-omlægning 26. januar. Naturligvis var det tid til at droppe anakronismen "Tidende" på papiravisens forside; selvfølgelig bør formen på den trykte publikation påvirkes af, at nyheder er noget, folk i dag læser på nettet; og ja, det er da helt oplagt, at Berlingskes website ikke skal forsøge at råbe om kap med Ekstra Bladet og B.T., men i stedet anlægge en mere sober og eftertænksom stil.
Tilmed var udgangspunktet, at avisen – som den eneste af de tre "store" morgenaviser – ikke rigtig havde nogen visuel profil. Både på papir og web har Berlingske i lang tid fremstået som et kludetæppe af grafiske delløsninger, mange af dem ganske udmærkede hver for sig, men tydeligvis uden en masterplan, der kunne give indtryk af sammenhæng og overblik.
Opgaven så med andre ord ud til at ligge lige til den flade hånd. Og der er da også ting, der er lykkedes. På B.dk er de dynamiske dropdown-menuer en velfungerende nyskabelse, der giver hurtigt overblik. Det samme gælder det ekstra navigationsbånd med aktuelle emner. Og trods begyndervanskeligheder anes en bedre integration af social kommunikation og feeds i horisonten.
Med hensyn til at skabe en overbevisende, sammenhængende helhed har øvelsen imidlertid slået fejl. Det eneste element, der synes levedygtigt, når det handler om at etablere og styrke brandet Berlingske, er den noble, mørkeblå farve, der danner baggrund for avisens ny logo. Langt mere peger i den forkerte retning. Jeg nævner i flæng:

1) Der er så godt som ingen visuel korrespondance mellem papir og web. På trods af, at begge publikationer rummer en overflod af grafiske detaljer, er det uhyre få af disse, der genkendes fra den ene platform til den anden.

2) Avisens nye skrifter er i højere grad en samling af typografiske finurligheder og "lån" fra andre skrifter – blandt andet Berlingskes hidtidige brødskrift, den fremragende Gulliver, som man ellers i 1995 havde sikret sig dansk eneret på formedelst 300.000 kroner – end det er egentlige skriftfamilier. Som eksempel kan nævnes den prik, der gør det ud for udløbet på det lille r i den ny rubrikskrift. I sig selv en meget spøjs ide, men som de fleste andre "sjove detaljer" i det nye design savner den enhver familielighed med andre elementer.

3) Omtegningen af våbenskjoldet er en grafisk katastrofe (eller en vittighed, alt efter temperament). Af uransagelige årsager har man valgt at gøre det i forvejen krøllede mærke endnu mere kompliceret. Tilmed er det øjensynlig kun rentegnet i én udgave, som absolut ikke egner sig til små gengivelser. Prøv for eksempel at nærstudere mærket på side 4, hvor det optræder oven på toneplader i to forskellige blå farver.

4) "Kreativ luft" anvendes, især på websitet, alt for generøst. På forsiden bevirker det, at redaktionelt stof og annoncer flyder sammen. På resten af sitet er det spild af plads – og et irritationsmoment, fordi det tvinger brugeren til at scrolle.

5) Papirforsiden savner et visuelt fokus. Intentionen med at nedtone størrelseskontrasterne er vel at give et eksklusivt, "intellektuelt" udtryk. Men siden fremstår bare uprioriteret.
Tommelfingeren skal derimod op for, at den trykte udgave faktisk – med det firespaltede grundformat og den konsekvente prioritering af én historie på hver side – har fået en klarere struktur, og det "gammeldags" avis-udtryk er afløst af noget, der mere har karakter af et dagligt nyhedsmagasin. Om dette så er en form, der tiltaler den klassiske Berlingske-læser, må tiden vise.

B.dk er besøgt i perioden 26.1.-3.2.2011 med Firefox/Mac OSX samt Internet Explorer/Windows Vista.

Ole Munk er designkonsulent, grafisk formgiver og illustrator, uddannet som arkitekt med speciale i visuel kommunikation. Han anmelder websites i Journalisten med fokus på arkitektur, design og funktionalitet.