search

Det gode spørgsmål

Bog: Forfatter: Forlag:

ANMELDELSE. Der er næppe mange danske journaliststuderende, der ikke har hørt om de syv dødssynder og forskellen på åbne og lukkede spørgsmål. Til gengæld er der måske knap så mange, der kender ophavsmanden til metoderne, John Sawatsky, eller har været så heldige at deltage i et af hans kurser.

John Sawatsky er canadisk journalist og underviser, og hans interviewmetoder er udviklet efter analyse af tusindvis af interviews, som han deler op i gode og dårlige. De gode er karakteriseret ved simple, åbne og neutrale spørgsmål, mens de dårlige kan samles i syv dødssynder: Slet ikke at stille spørgsmål, to spørgsmål på en gang, at tilføje et udsagn efter sit spørgsmål, overdrivelse, triggerord, ledende spørgsmål og lukkede spørgsmål.

Meget af det, han siger, er ikke nyt. Men metoderne er sat i et system, der giver mening og virker. Desværre findes han ikke på tryk. Han har længe talt om at skrive en bog, men det er aldrig rigtig blevet til noget. Det har lektor i journalistik på DMJX Lars Bjerg heldigvis rådet bod på med ’Som man spørger… Det journalistiske interview’.

Bogen er en bearbejdning af Sawatskys principper, og som sådan er den ganske vellykket. Den gennemgår principperne kapitel for kapitel med små bearbejdninger undervejs, og det fungerer fint som en hurtig og lidt mere tilgængelig introduktion til det journalistiske interview end Kurt Strands interviewbøger.

Bogen gennemgår loyalt Sawatskys metoder fra de tre grundprincipper (Vi spørger, de svarer. Vi spørger for at få noget at vide. De skal sige det selv) til dødssynderne – indimellem suppleret med Lars Bjergs egne erfaringer. Så vidt så godt.

Der, hvor det efter min mening ikke helt virker, er, når forfatteren helt slipper Sawatsky og bevæger sig ud på slap line som i kapitlet "Abstrakt og konkret". Kapitlet er underligt sludrevornt. I stedet ville det have givet mere mening at uddybe portrætinterviewet eller researchinterviewet, som danner baggrund for for eksempel fortællende journalistik, hvor det er relevant at få folk til at fortælle om en begivenhed, fremfor kun at få dem til at svare på helt konkrete spørgsmål. Jeg ville nu nok også – sådan helt generelt – være lidt forsigtig med at bruge abstrakt i forbindelse med interview, fordi det efter min mening sender forkerte signaler, så hellere bruge perspektiverende om et interview, der rækker ud over det konkrete.

Bogen slutter med "oldfruens fif" – en samling huskeråd, baseret på forfatteren og andres erfaringer og snusfornuft. Og de er ikke så ringe endda: Lav altid en kontrakt med kilden, undgå mailinterviews, tag notater, spørg, om du må ringe tilbage til kilden, og så videre. Rådet om aldrig at skive sine spørgsmål ned på forhånd vil jeg nu nok ikke videregive til mine studerende – jeg vil erstatte det med: Mød altid godt forberedt.

Som man spørger … Det journalistiske interview

Lars Bjerg

Samfundslitteratur

128 sider, 128 kroner

Anne Lea Landsted er journalist og journalistisk lektor

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen