ANMELDELSE. Kære Adam O. Mange tak for sidst. Du kender mig ikke, men min søn og jeg var ude og høre dig og Halfdan Pisket fortælle om jeres liv og arbejde en aften i oktober på Biblioteket i Nordvest. Jeg ved ikke, hvordan I oplevede det, men jeg synes, at det var en helt speciel aften. Det er selvfølgelig lidt mærkeligt, når der dukker så få tilhørere op. Til gengæld gjorde det stemningen så meget mere intim og intens, og vi følte, at vi blev lukket helt ind i hjertekammeret af jeres arbejde på de få timer, vi var sammen.

Det har også gjort et kæmpe indtryk på mig, at jeres livshistorier er så hårde, og at tegneriet så åbenbart betyder liv eller død for jer begge. (Jeg er selv, skal jeg indskyde, fra et middelklassehjem i Hørsholm, og min vej til illustratorfaget er gået via middelklasseluksus-designskolen). Hvorimod du er rundet af det autonome miljø, hvor koncert- og protestplakater har været din indgang til tegnerfaget. 

Den aften i Nordvest fortalte du om, hvordan det først var i en periode, hvor du sad fængslet (vistnok i forbindelse med urolighederne omkring rydningen af Ungdomshuset), at du for alvor fik ro til at fordybe dig i tegneriet. Det blev til tegneserieværket ’Ruiner’. Senere kom ’Kakofonia’ til. En ordløs og poetisk vandring gennem byens barer, nedbrudte landskaber og et København i opløsning. Det er her, du har din force som tegner og kunstner, synes jeg. Det ordløse, dystopisk poetiske, fuldt udfoldede, gennemarbejdede. Jeg skriver til dig, fordi jeg er blevet sat til at anmelde ’Det lille rige med svovlstikkerne’ – en samling af satiriske tegninger, du blandt andet har lavet til hjemløseavisen Hus Forbi. Jeg ville ønske, at jeg (lig ’Ruiner’ og ’Kakofonia’) kunne give den mine varmeste anbefalinger. Men Adam (og det er måske lidt tarveligt, at jeg siger det, når det nu er noget, du selv har fortalt, at du bokser med); du tegner altså ikke godt nok endnu til at have en hurtig og enkel streg. Og hvor er dybden fra dine tegneserieværker blevet af? Hvor er smerten og inderligheden? I ’Ruiner’ og ’Kakofonia’ revser du samfundet. I ’Det lille rige med svovlstikkerne’ kradser du bare lidt i overfladen. 

Jeg har stor respekt for, at du tager dig selv og dit fag så alvorligt, at du får udgivet en hel bog med satiretegninger. Jeg ville bare ønske, at du i fremtiden kunne liste lidt mere poesi og ordløshed ind i dem. (Så betyder det med de forkerte proportioner og den manglende portrætlighed ikke så meget). 

En tegning som den i ’Kakofonia’, hvor fortovet opløser sig under de løbende børn, og de ender med at hoppe fra stenstøtte til stenstøtte under månen i en opløst by, kunne for eksempel være en fin kommentar til skolereformen (?). Det behøver ikke være så konkret, det hele. 

De bedste hilsner, Julie

Bog: Det lille rige med svovlstikkerne

Forfatter: Adam O

Forlag: Fahrenheit

72 sider, 129 kroner

Julie Asmussen er grafisk designer, pr-medarbejder og underviser