Bog: Værdikæmperne – slaget om danskernes sjæl
Forfattere: Esben Schjørring og Michael Jannerup

Forlag: Gyldendal  (477 sider, 300 kroner)

Anmelder: Johs Lynge, freelancejournalist

Kontraktpolitik, skattestop, opgør med smagsdommere (og ”deres” udlændingepolitik), Irak-krig, kommunalreform / centralisering, kulturkanon, Muhammedkrise, Ny / Liberal Alliance og finanskrise.

Mere eller mindre belastede begreber som disse huskes nok af folk, der følger lidt med i dansk politik. De hidrører alle fra æraen med VK-regeringer 2001-2011, ført an af Anders Fogh Rasmussen som formand, for landets (dengang) største parti, og statsminister – i konstant værdikamp.

Ikke en kamp som den, han udkæmpede i 80’erne og 90’erne, hvor det var værdien af skattelettelser og privatisering, det handlede om for Venstre, der dengang udbød et liberalt alternativ til velfærdsstaten. Nej, den politiske slagmark lå et andet sted i 00’erne, eftersom Fogh og co. foretog et strategiskifte oven på et marginalt, men fatalt valgnederlag i 1998. Fire årtiers borgerlig kamp mod den socialdemokratisk designede velfærdsstat blev nemlig skrinlagt – trods protester. For eksempel fra DF's daværende skatteordfører, som i 1999 harcelerede over ”Venstres grove svigt af det borgerlige flertal”, der nu blev spist af med et skattestop frem for skattelettelser.

Tankevækkende detaljer af den art er ’Værdikæmperne – slaget om danskernes sjæl’ rig på. Bogen er skrevet af to magistre med blik for samtidshistorie og idédebat, der begge har journalistisk erfaring fra Berlingske. Esben Schjørring er i dag magasinredaktør på Altinget, mens Michael Jannerup med en fortid i Kulturministeriet nu er fagbogsredaktør på Gyldendal. ­

At mammutværket om værdikampen har været længe undervejs er forståeligt, når man bevæger sig igennem de 477 sider. Forfatterduoen har gennemtrawlet arkiver med artikler, taler og tv-optrædener samt akter fra centraladministrationen – foruden partiernes interne strategipapirer. Det er også blevet til mange tilbageskuende, men ofte indsigtsfulde, interviews med politikere, embedsmænd og øvrige centrale aktører, der var med dengang – og for en dels vedkommende stadig er.

Forfatternes konklusion lyder, at Fogh fik udskilt den ellers tidligere dominerende økonomiske dimension fra værdikampen og dermed den politiske dagsorden. Den handlede i stedet primært om danskhed versus multikulturalisme og (ånden fra) samarbejds-/fodnotepolitik versus væbnet kamp mod totalitære magter – herunder dem i Mellemøsten.

Dagens politiske fronter er anderledes trukket op, men det er en anden historie – som der også er gjort plads til at tage lidt i betragtning undervejs i denne lange, men lærerige bog.