ANMELDELSE. Det giver mening i en tid, hvor grænser rykker sig konstant, at sætte fokus på sprogets udvikling. Den opgave har Jørn Lund sat sig for i bogen ’Hvor går gransen?’, hvor han tager læseren med på vandring i det sproglige grænseland. 

Det er ikke sprogprofessoren, der er bogens turleder, men den sproglige flanør, der i 55 statusopdateringer om det danske sprogs umådelige rummelighed zapper rundt i sproget og afkoder dets særegne måder at gebærde sig på. 

”Umådelige” er tilsyneladende både godt og skidt. Jørn Lund er åben for udviklingen, men bag frisindet anes en sproglig fastholder, der mener, at der må være måde med galskaben: Dum­smarte betegnelser som for eksempel moderniseringsstyrelse, mumlende dialoger i DR’s tv-produktioner og den endeløse diskussion om kommaerne. 

Over halvdelen af de 55 tekster har tidligere været offentliggjort som enkeltstående klummer (det måtte forlaget gerne oplyse). Det forklarer, hvorfor det er svært at få øje på den røde tråd i en samling, der kommer rundt om så forskellige emner som udtaleskred, de nordiske nabosprog, provinsens trang til at markedsføre sig med engelske slogans og Ludvig Holbergs tanker om det at nyse.

Om Holberg skriver Jørn Lund i øvrigt, at han i sine epistler beskæftigede sig med alt mellem himmel og jord. Det samme kan man sige om Jørn Lund. Han ryger ud ad mange sidespor, og resultatet er en lidt for sludrende bog om sproget og omegn. Hvis man er med på den præmis, er der små perler undervejs. Irritation over den automatiske annoncering i busserne, som forvandler Enghavevej til EngHAVEvej og Knud Lavardsgade til Knud LaVARDSgade, undren over, hvordan en banal havegrill kan overtage storkens rolle som forårsbebuder, og en udfordrende stavetest. 

Flest perler er der i kapitlet ”Bring orden i begreberne”, hvor Lund med udgangspunkt i Den Danske Begrebsordbog gør rede for ordenes placering i begrebshierarkiet og viser, hvordan vi med vores ordvalg bevæger os op og ned ad den sproglige abstraktionsstige. Taler vi om en sø eller et ferskvandsområde, sengelampe eller lyskilde, folkevogn eller motorkøretøj? 

Et par steder træder Jørn Lund ud af flanørrollen og bliver moralist. Det sker for eksempel i en malplaceret udlægning af Facebook som et sted, hvor ”skamløsheden efterhånden ikke kender nogen grænser”, og en påstand om, at de sociale medier ofte er usociale, ”fordi folk melder sig ud af det samvær, de befinder sig i”. 

Her går min granse for, hvad en bog om sprogets umådelige rummelighed bør omfatte. 

Bog: Hvor går gransen? – 55 statusopdateringer om det danske sprogs umådelige rummelighed

Forfatter: Jørn Lund

Forlag: Gads Forlag (232 sider, 199,95 kroner)

Anmelder: Gitte Luk, lektor, DMJX