ANMELDELSE. Må journalister i den hellige sags tjeneste såre og krænke de mennesker, der optræder som kilder i deres historier? Måske. Hvis historien nu kræver det. Men hvem står så til ansvar over for kilden? Journalisten?

Peter Øvig Knudsen har i 25 år beskrevet virkeligheden. Men de etiske udfordringer ved at skrive om virkelige mennesker og hændelser synes ikke at blive mindre med årene. Tværtimod. Og nu er det blevet tid til selvransagelse.

”Det journalistiske hverv er et af de smukkeste, jeg kender, netop fordi det tvinger os til et opgør med os selv,” udtalte Albert Camus i et interview i 1951, og med det citat indleder Peter Øvig Knudsen ’Nakkeskuddet’.

Her deler han generøst og hudløst ud af sine journalistiske erfaringer – og sine private, for de to er hos ham uløseligt forbundne – og det er på alle måder inspirerende læsning. Også selv om selvransagelsen ender i et paradoks: ”Jeg har ingen intentioner om at krænke mine medmennesker, tværtimod. Men ikke desto mindre har jeg måttet indse, at jeg ikke altid kan undgå krænkelserne, hvis jeg vil blive ved med at beskrive virkeligheden. Og det vil jeg.”

Det er imidlertid ikke konklusionen, der er det væsentlige. Det er vejen derhen. Den går over de lange portrætinterviews i dagspressen og maraton-samtalerne på tv til de dokumentariske bøger om blandt andet Anden Verdenskrig, Blekingegadebanden og hippietiden. Og alle, der beskæftiger sig med journalistik, bør unde sig selv at slå følge med Peter Øvig Knudsen på den til tider strabadserende vandring.

Etik er et centralt begreb i ’Nakkeskuddet’. Et andet er erindring. For det er så langtfra sikkert, at man kan stole på sine kilders erindringer. Eller sine egne, for den sags skyld. Mennesket har nemlig en fabelagtig evne til at omskrive eller redigere sin egen erindring, sit eget levede liv og dermed den virkelighed, som journalisten gerne vil indfange. Og hvordan kommer man så forbi kildernes erindringsforskydninger og -fortrængninger? Hvordan bekræfter man deres erindring? Og hvordan holder man snor i sin egen? Svarene er uldne, individuelle og paradoksale, men spørgsmålene er ikke desto mindre vigtige at stille sig selv som journalist – også, eller måske især, når man har mange år på bagen, hvis skal man tro Peter Øvig Knudsen, der i skikkelse af den professionelle kyniker skriver: ”Jo bedre jeg er som forfatter, jo mere hensynsløs risikerer jeg at være over for dem, jeg beskriver.”

Og uanset om han beskriver sine egne arbejdsprocesser og depressioner eller fortidens frihedskæmpere og terrorister, så er han en af landets mest blærede formidlere – også i ’Nakkeskuddet’, der i det samlede værk måske nok er en parentes, men dog en væsentlig en af slagsen.

Nakkeskuddet. Og andre historier om at beskrive virkeligheden
Peter Øvig Knudsen
Gyldendal
224 sider, 249,95 kroner

Lotte Kirkeby Hansen er freelancejournalist