Det er en kraftpræstation, Alex Frank Larsen og Ole Lange har begået med biografien "Outze – reporter – redaktør – revser".
En formidabel mand, der selvfølgelig fortjener en formidabel bog. Det har han så nu fået, og selv om mere end 800 sider kan virke som alt for meget – særligt for journalister, der jo nok ved, at alt for mange ord skræmmer alt for mange læsere væk – så sider man tilbage efter endt læsning med lyst til mere.
Næppe nødvendigvis mere bog, men mere Børge Outze.
Tænk en redaktør, der aldrig holdt op med at være journalist. En avismager og avisskaber, der viede sit liv til journalistikken uden dikkedarer, uden kompromisser og uden skelen til andet end at ville levere oplysning og – Information.
Myterne og anekdoterne om Information har enhver med blot perifert kendskab til den danske journalistbranche ikke kunnet slippe for. Og det er heldigvis ikke for et genhør med disse, at man skal læse Lange og Frank Larsens bog. Der er der andre og langt mere vægtige grunde til.
I en tid med hyldest og fremgang til medier, der lukker sig om målgrupper og nicher og i stigende omfang tvinges til at redigere journalistik ud fra alle mulige andre (ofte velbegrundede) hensyn end de rent journalistiske, er det velgørende at få fortalt historien om en mand, der var journalist forud for alt andet. Ikke forretningsmand, slet ikke, ikke politiker, ikke debattør eller villet kommentator, men journalist.
En fynbo, der oplærtes i provinspressen, kom til København og via kriminaljournalistikken indrulleredes i modstandskampen mod den tyske besættelse, og som så selv blev besat af trangen til at videreføre det illegale Information som et nyt regulært dagblad.
En avis, der som Outze selv skriver opfatter sin presseetiske rolle markant anderledes end de politiske styrede kolleger i bladverdenen:
"Pressefriheden er Viljen til at lade sine Modstandere komme til orde,"
som Outze så præcist skrev i sin avis i februar 1948.
Bogen er velskrevet, overordentligt gennemresearchet og beskriver detaljeret og fintfølende Outzes arbejdende sjæl. Personligt, men ikke privat. 35 år sad han i redaktørstolen, og selv om det er Cavling, der noteres i historien som opfinderen af den moderne journalistik, så dokumenterer Lange og Frank Larsen, at det nok er Outze, der i bogstaveligste forstand sætter ord bag den moderne journalistik, hvor virkeligheden beskrives mere end den anmeldes.
En af Informations mange berømte journalister, Nils Ufer, plæderede får nogle årtier tilbage for begrebet den nøgne journalist. I forståelsen, at man ikke må være forudindtaget. Outze må siges i stedet at være den påklædte journalist, der til fingerspidserne forstår at være uhildet og uafhængig, men samtidig bevidst om den påklædning, man ikke kan tage af.
Eller måske rettere den rygsæk, man slæber rundt på. Outzes rygsæk var selvfølgelig fyldt med besættelsen, og den tid og hans erfaringer herfra prægede ham i alt. Friheden, de stærke faglige og politiske idealer og ærgerrigheden, viljen.
En så enorm biografi signalerer i sig selv, at der her er tale om måske den største danske bladmand nogensinde. Den påstand dokumenteres indgående i og af bogen. Heldigvis flyder det med fuldstændige gengivelser af Outze-ledere og spidser. Læsning af ham er en journalistuddannelse i sig selv.
Den ene dag skriver han indsigtsfuldt om retssikkerhed, verserende alvorstunge sager og internationale konflikter. For den næste at slå ned på det store i de små dagligdags petit-begivenheder. Aldrig uvedkommende, aldrig uvæsentligt og altid på journalistikkens side og sprogligt friskt.
Outze skabte en politisk uafhængig avis, og det kan undre, at det i hans sidste tid som redaktør frem til hans død i 1980 på en eller anden måde lykkedes venstrefløjen at få skrevet Information ind i sin historie. Det var ikke det, Outze ville, og det er betegnende for en avis' indre kræfter, når bogen citerer Outze for i begyndelsen af 1970'erne at spy følgende svada ud over lederskribent Ejvind Larsen:
"Nu skal jeg sige dig én ting. Meget kan jeg finde mig i – porno, hash, homo, og hvad I ellers kommer med. Men socialisme, så er det slut. Du skal ikke gøre mit blad socialistisk!"
Men det var ikke bare socialismen, Outze betakkede sig. Flere gange ville A.P. Møller støtte avisen økonomisk. "Nej tak," lød Børge Outzes svar.
Det fra en redaktør, der år efter år ellers måtte finansiere sit livsværks underskud med lån og almisser fra venner og forbindelser.
Information har trodset økonomisk logik og lever endnu. I Outzes ånd. Dog skiftes der nu om dage tilsyneladende ofte ud på redaktørposterne. I skrivende stund er man på jagt efter både en chefredaktør og en direktør.
Til dem, der leder efter det eller de rette mennesker hertil, kan bogen måske især anbefales. Ikke mindst de linjer, hvor Lange og Frank Larsen noterer sig, at "som redaktør virker Outze mere ved sit eksempel og talent end gennem påbud og kontrol."
Det er jo sådan, det skal være på en avis.

Ole Lange og Alex Frank Larsen: "Outze reporter – redaktør – revser"
Informations Forlag
849 sider, 399 kroner