Den hidtil bedste film om journalistik, skriver Lasse Jensen om »Good Night, and Good Luck«. Filmen følger journalisten Edward Murrows kamp mod senator McCarthy i 50ernes USA.

ANMELDELSE. En af USAs fornemste journalistpriser er Edward R. Murrow Award. Opkaldt efter Edward R. Murrow (1908-65), grundlæggeren af den samfunds-relevante opsøgende, kritiske og personlige journalistik på tv.

Murrow var i en menneskealder ansat i CBS, der i de år var USAs hastigst voksende radio/tv-
selskab. Murrow var sin generations største radiojournalist, da han var »stemmen fra London« under Anden Verdenskrig. Han skabte i 1951 sammen med kollegaen Fred Friendly tv-programmet See It Now.

Hver tirsdag i primetime sad den kæderygende Murrows i værtsstolen og præsenterede gennemresearchede, kontroversielle historier. Om tobaksindustrien og lungekræft, om misbruget af landbrugets løsarbejdere, om racediskrimnation. Det var tv uden skånsel i sort/hvid. Hvert program blev afsluttet med ordene:

»Good night, and good luck.«

I Murrow og Friendlys redaktion i CBS-bygningen blev grundlaget for moderne tv-journalistik skabt. Herfra udgik det senere CBS REPORTS. Her arbejdede Don Hewitt, som skabte 60 MINUTES. Her skabtes grundlaget for BBCs Panorama, DRs Nyhedsmagasiner og TV 2s Dags Dato.

Og det er primært her, George Clooneys fremragende film »Good Night, and Good Luck« udspiller sig. Med David Strathairn som en overbevisende Murrow (billedet) og instruktøren George Clooney i en smukt underspillet rolle som Fred Friendly. I sort/hvid, mens tobakstågerne bølger gennem redaktionslokalet og den nærliggende stambar. Vi er ikke udenfor en eneste gang. Vi aner stort set intet om hovedpersonernes privatliv. Her er ingen billige dramaturgisk-sentimentale tricks. Men det er spændende som en thriller.

»There's terror in this room,« siger Murrow, da redaktionen første gang diskuterer, om de i foråret 1954 vil (eller tør) lave en historie om senator Joseph McCarthys kommunistjagt.

CBS-organisationen har netop under indflydelse af McCarthys jagt på kommunister og kommunistsympatisører indført en loyalitets-erklæring, hvor medarbejderne med deres underskrift skal garantere, at de aldrig har været medlemmer af kommunistpartiet eller 'beslægtede organisationer'. Man fyres, hvis man nægter at underskrive. I Washington indkaldes journalister, kunstnere, embedsmænd og andre til krydsforhør i McCarthys 'Komité til undersøgelse af u-amerikansk virksomhed'. Udokumenterede og løsagtige påstande ødelægger karrierer og liv.

Murrow og hans redaktion går til åben kamp mod McCarthy. Til tv-stationens store bekymring og annoncørernes rædsel. Filmen beskriver kampen. Det handler om den personlige frihed, og med klar reference til nutiden, Irak og terrorlovgivning står Edward Murrows udtalelse fra 1954 som mejslet i granit:

»We cannot defend freedom abroad while deserting it at home.«

Der er fremragende skuespillere i rollerne som journalisterne. Over for dem optræder den virkelige senator McCarthy i original fra arkiverne. McCarthy får taletid i et senere tv-program. Her ignorerer han, som Murrow havde forudset, alle de spørgsmål, programmet rejser, og går i stedet til frontalangreb på Murrow selv:

»Mr. Murrow er den smarteste i flokken af sjakaler«.

Da konflikten eskalerer, og selve tv-stationens eksistens er på spil, skaber instruktør George Clooney en spændingskurve som en kriminalfilms. På to journalistisk velkendte planer: Dels konflikten mellem journalisten og hans 'offer', dels konflikten mellem journalisten og 'chefredaktøren', der her er stationens grundlægger og ejer, William S. Paley. Her trues den journalistiske integritet fra flere sider. Også indefra.

Det kan afsløres, at journalistikken vinder. Måske er det en pyrrhus-sejr. Murrows program flyttes væk fra primetime for til sidst at forsvinde helt. Han hyldes af kollegerne og branchen og afleverer sin bredside til sidst:

»Tv domineres af profittænkning, dekadence og eskapisme. Hvis det ikke bruges til at informere, oplyse og undervise, er fjernsyn ikke andet end ledninger og lys i en kasse.«

Scenen, hvor Murrow hyldes af kollegerne, fik mig til at tænke på DRs hyldest til Lars Engels, da han forleden fik LO-prisen. Den var flot og klar. Og den kom kun en måned efter, at DR havde fyret Engels og i store træk nedlagt dokumentarafdelingen. Good night, and good luck.

Jeg tøver ikke: »Good night, And Good Luck« er den bedste film om journalistik, jeg har set. Den bør indgå som tvangspensum på journalistuddannelserne. Dialog, instruktion, kameraarbejde og klipning er til en Oscar. Det er historisk drama-dok med klar adresse til nutiden.

Lasse Jensen, 59, er tidligere USA-korrespondent for DR. Har været chef for TV AVISEN, programchef i DR og souschef på TV 2/NYHEDERNE. Nu direktør i produktionsselskabet Jensen & Kompagni.

• Filmen har dansk premiere den 16. december.