Robin Aitken arbejdede i 25 år for BBC. Nu har han skrevet en bog om, at BBC er så gennemsyret af venstreorienterede meninger, at mediegiganten slet ikke selv lægger mærke til det mere. Det er blevet en del af kulturen, forklarer Lene Rimestad i en anmeldelse.

Hvad er det sværeste job i Storbritannien? Det er at være konservativ og reporter for BBC, mener journalisten Robin Aitken, der har været i den situation i 25 år.
Nu har han skrevet bogen "Can We Trust the BBC" om sine egne klaustrofobiske oplevelser og indfletter forskellige mere eller mindre videnskabelige undersøgelser, der til sammen skal dokumentere, at BBC ofte tager parti i sin nyheds- og dokumentardækning og holder med Labour, det britiske arbejderparti. Og eftersom BBC lever af skatteydernes bidrag i form af licenspenge, så skal dækningen være upartisk.
BBC har stort set valgt at lade bogen passere ukommenteret, og det er jo en almindelig PR-strategi at fortie ubehagelige emner ihjel. Eller også er bogen bare ikke værd at kommentere.
Robin Aitken har en lang liste med synspunkter, som BBC – også kaldet the Beep – notorisk er for og imod efter hans mening:
BBC er imod:
– de konservative
– abortmodstanderne
– den amerikanske præsident Bush
– EU-skeptikerne
– evangelisk kristne
– det irske parti Ulster Unionist Party (UUP)

BBC er for:
– Labour
– den tidligere præsident Clinton
– abort
– kvindefrigørelse
– EU
– IRA – den irske republikanske hær
– homoseksualitet

DR har flere gange været under de samme anklager. For at være venstreorienteret, for at dække Fremskridtspartiets synspunkter for lidt, for at være bange for at træde muslimerne over tæerne, for at manipulere med fakta, som f.eks. anklagen lød mod Christoffer Guldbrandsens dokumentarfilm "Den hemmelige krig" etc. Derfor er Aitkens bog også interessant læsning.
Men en del af hans påstande mangler simpelthen dokumentation. De kritikpunkter, der dokumenteres i bogen, er allerede dækket rigeligt af medierne. Det gælder f.eks. sagen om eksperten i biologiske våben David Kelly, der begik selvmord, efter at han havde deltaget i et BBC-debatprogram, der blandt andet handlede om, hvor vidt den britiske regering havde manipuleret med sagsakterne om masseødelæggelsesvåben i Irak.
Robin Aitken bruger også anonyme kilder, der beskriver BBC's politiske ståsted. Tag dette citat:
"Throughout the BBC there is, without doubt, a politically correct, pro-Labour culture, which is completely out of touch with the real world. And the problem is they all live in London, which is a very cosmopolitan city that doesn't really reflect the rest of Britain. They very rarely go outside London and they think because it's London it must be else in Britain. The BBC that I see, the BBC culture I see and the people who work for the BBC are so far distanced from the rest of the country it's almost embarrassing… The BBC is almost like some social democratic republic… They drink among themselves, they eat together, they sleep together, they marry each other; the BBC is a very incestuous place. (Source 3)"
Efter at have læst en række af den slags anonyme maskingeværssalver har jeg umanerligt svært ved at tage resten alvorligt. Og det er måske derfor, BBC ikke gider svare igen på Aitkens anklager.
Det er egentlig synd. For Robin Aitken rejser også spørgsmål, der får mig til at reflektere.
The Beep's reportere er f.eks. ikke karrige med oplysninger om deres politiske tilhørsforhold, så længe de hører til på venstrefløjen, påstår Aitken. Er vi også sådan i Danmark? Kunne en journalist åbenlyst vifte med sin partibog fra Fremskridtspartiet og stadig være arbejdsdygtig reporter for DR? Eller være medlem af Socialdemokratiet og kommentere politiske begivenheder i den bedste sendetid?
Det mest dokumenterede og interessante kapitel i bogen handler om en rapport, journalisten David Kerr har skrevet om et dokumentarprogram fra 2003. Dokumentaren "Sex and the Holy City" giver den tidligere pave John Paul II skylden for, at AIDS-epidemien er eksploderet i en række katolske lande. Fordi paven og den katolske kirke ikke tillader brug af kondomer. David Kerr gennemhuller i sin forskning dette programs grundantagelser. De ansvarlige for programmet har ganske enkelt haft en vinkel og har holdt fast i den vinkel, selv om der nok var nuancer – hvis ikke hele modargumenter – som de glemmer at tage højde for undervejs.
Netop det at have en vinkel på en historie og kæmpe for at bevare den vinkel uanset hvad, kender vi jo ganske udmærket som journalister.
Men Aitkens forslag til en løsning på problemet tager pusten helt ud af bogen. Han anbefaler nemlig, at alle britiske medier skal leve på markedets vilkår som i USA. Set fra min stol er det slet ikke værd at overveje. Se f.eks. hvad amerikanske journalister oplever her. 
Det mest morsomme er dog det billede, Robin Aitken tegner af sig selv undervejs i læsningen. På et møde i BBC beder Robin Aitken om en intern undersøgelse af bias i nogle programmer. Ude i gangen efter mødet overhører Aitken sin øverste chef Greg Dyke sige til sin sekretær: "Who was the fucker?".
Lad mig sige det kort: Han er en meget bitter mand på en politisk enmands-markedsøkonomi-mission.

Can We Trust the BBC. Af Robin Aitken. Forlaget Continuum 2007.
Pris: Ca. 100 kroner via en internetboghandel.