Bog: Move Fast and Break Things
Forfatter: Jonathan Taplin
Forlag: Little, Brown and Company (320 sider, cirka 240 kroner)

Anmelder: Jakob Albrecht, seniorreporter, Journalisten

Trommeslageren i The Band havde ikke set det komme. Da den gratis musikdelingstjeneste Napster dukkede op, styrtdykkede Levon Helms årlige royalty-indtægter. Selv om Napster lukkede, og YouTube og Spotity siden overtog, ændrede det ikke på Levon Helms indkomst. Han døde i 2012 af kræft som en fattig mand.

Forfatter Jonathan Taplin er uddannet fra Princeton. Men han tabte sit hjerte til rock'n'roll i tresserne og blev tourmanager for Bob Dylan and The Band, hvor Levon Helm sad bag gryderne. Jonathan Taplin har også været filmproducer for Martin Scorsese og it-iværksætter. Nu underviser han som professor i journalistik på University of Southern California.

Hans bog ’Move Fast and Break Things’ handler om den digitale revolutions enorme økonomiske omfordeling, hvor vinderne er folkene bag Facebook, Google og Amazon. Taberne er journalister, fotografer, forfattere og musikere som Levon Helm.

Hvad bogen har at byde på af kritik af de digitale giganter, mangler den i nuancer. Intet, der kunne tale til forsvar for Amazon, Facebook og Google, har fundet vej til bogen. Jonathan Taplin koncentrerer sig om kritikken, men der er også meget at komme efter.

For eksempel at drømmen om internettet oprindelig var at gøre det lettere for netop musikere, fotografer, journalister og forfattere at udkomme uden dyre mellemled som pladeskaber, mediehuse, forlag eller billedbureauer. I realiteten er Facebook, Google og Amazon blevet de nye mellemmænd, og de skovler penge ind i et omfang, de færreste havde forestillet sig.

Ifølge Jonathan Taplins skøn er der tale om en omfordeling af værdier fra rettighedshavere til platformene på 300 milliarder kroner årligt.

På grund af en nærmest ikkeeksisterende amerikansk monopollovgivning nærmer Facebook, Amazon og Google sig monopolstatus på for eksempel search (Google), video (YouTube), sociale medier (Facebook) og e-handel (Amazon).

Blandt verdens 10 rigeste mænd finder vi i dag disse seks: Jeff Bezos fra Amazon, Bill Gates fra Microsoft, Larry Ellison fra Oracle, Google-stifterne Larry Page og Sergey Brin samt Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg.

De har tjent deres penge på godt købmandskab. Produkter, folk nødigt ville undvære. Men især Google og Amazon er ifølge Jonathan Taplin drevet af filosoffen og kultforfatteren Ayn Rands ultraliberalistiske tankesæt. Her har iværksætteren heltestatus, og staten skal blande sig mindst muligt. I praksis betyder det, at Facebook, Google og Amazon forfølger deres egne interesser, og de spørger ikke om lov først.

”Pointen er, hvem vil stoppe mig?” som Ayn Rand spurgte i ’Kun den stærke er fri.’

Uden at spørge om lov begyndte Google for eksempel at digitalisere alverdens bøger. De har også indsamlet billeder til Google Street View, hvor man kan se folk på deres egen private grund. (Mediejurist Oluf Jørgensen har kaldt det ”systematisk lovbrud”.)

I den digitale økonomi gælder nye spilleregler, for eksempel the Law of Large Numbers, skriver Jonathan Taplin. Vi kender det fra mediebranchen. Kun hvis et meget stort antal mennesker klikker på vores artikler, giver det (en smule) i reklameindtægter. Large numbers kan Facebook og Google levere. Derfor lægger annoncørerne i stigende grad deres reklamer hos Facebook og Google, ikke hos medierne.

Jonathan Taplin drømmer fortsat om et internet uden højtbetalte mellemmænd. Eller om at monopolerne i det mindste giver mere tilbage til samfundet. Konkret foreslår han, at Google skal reguleres på samme måde som amerikansk telefoni blev det i næsten 60 år. I 1925 gav den amerikanske stat Bell System lov til at få monopol på telefonvirksomhed. For kunderne ville der være lettere med bare ét telefonselskab og ikke en masse forskellige. Til gengæld skulle Bell bruge en del af overskuddet på innovation til gavn for borgere og erhvervsliv. Resultatet blev Bell Labs, der i alt snuppede otte nobelpriser de følgende årtier. Dealen var, at andre virksomheder kunne bruge Bell Labs’ gamle patenter gratis og tage de nye i brug for et mindre beløb. Det har haft stor betydning for nutidens computere og digitale teknologi. Ja, i realiteten står Facebook, Amazon og Google på ryggen af nogle af opfindelserne fra Bell Labs.

Hvis Google i dag blev underlagt samme krav som Bell, skulle Google give andre virksomheder indblik i deres søgealgoritme, androidpatenter og Google Maps-patenter. Det ville gavne innovation og vækst, mener Jonathan Taplin. Er det ikke mærkeligt, at det i dag forekommer så forbandet uamerikansk?