ANMELDELSE. Selv når der sprænger en bombe ved højlys dag i centrum af Kigali i Rwanda, kan det ikke ryste præsidenten Paul Kagame. Kritik er ikke tilladt, og selv om Anjan Sundaram hurtigt er på gerningsstedet, så afviser politimanden pure, at der skulle være foregået noget usædvanligt: “We always clean the roads,” svarer politimanden, hvilket faktisk er rigtigt nok. Rwanda er et yderst rent land, hvor plastikposer er forbudt, men det er også et land, hvor politiske modstandere og kritiske journalister nogle gange forsvinder.

Anjan Sundaram er uddannet journalist fra Yale og har vundet priser for sit arbejde i både Congo og CAR. Nu er han i Rwanda for at uddanne unge journalister, der hårdt presset af regeringen kæmper for deres frihed til at skrive. I bogen følger vi ham på denne mission, men det går ikke så godt, som man kunne håbe.

Historien kunne have været en fiktiv fortælling om unge idealistiske journalister, der kæmper for frihed i et undertrykkende dystopisk overvågningssamfund, men det er faktisk hverdagen for de sidste journalister i Rwanda, som i løbet af bogen falder fra som de 10 små cyklister. Opkald fra hemmelige numre, trusler fra ukendte mænd og rygter om forsvundne journalister får flere til at bukke under og flygte ud af landet eller blot give op og tilslutte sig regeringens propaganda. I starten er det muligt at finde nye studerende, så der hele tiden er 10 på holdet, men efterhånden er det ikke længere muligt.

Sundaram beskriver detaljeret oplevelserne igennem scener og direkte dialog, hvilket gør bogen meget dramatisk og ekstremt spændende at læse. Som læser bliver man inddraget i paranoiaen, når de studerende ikke længere tør gå til lægen – der jo er betalt af regeringen – af frygt for at blive forgiftet eller smittet med en dødelig sygdom.         

I begyndelsen virker Sundaram ikke så påvirket af truslerne fra regeringen, men historier om journalister, der er blevet hentet om natten, rammer ham, da han en nat vågner af skridt på taget af huset, hvor han ligger og sover …

Anjan Sundaram tog til Rwanda for at uddanne unge kritiske journalister, men ender med at hjælpe flere ud af landet på flugt. Der er stadig journalister i Rwanda, som drømmer om pressefrihed og demokrati, men uden støtte er der snart ikke flere små kritiske cyklister tilbage i det afrikanske land.             

Paul Kagame prioriterer udvikling over menneskerettigheder og demokrati, og Rwanda nyder fortsat godt af massiv økonomisk støtte fra EU og resten af Vesten, men bogen stiller helt klart spørgsmålstegn ved, om ikke det er ved at være tid til at stille lidt flere krav til præsidenten, der netop har ændret forfatningen, så han ikke er tvunget til at gå af, når hans anden regeringsperiode slutter i 2017. 

Bog: Bad News – Last Journalists in a Dictatorship  

Forfatter: Anjan Sundaram  

Forlag: Bloomsbury Publishing (208 sider, 180 kroner) 

Anmelder: Michael Bang, journaliststuderende