Min bordherre kaldte konsekvent – og med lige dele respekt og kærlighed – Peter Øvigs værk for BOGEN!
 

ANMELDELSE. Anmelderes anerkendelse og kollegiale klap på skulderen nærer enhver forfatters fortællelyst og forfængelighed, men intet overgår lyset i øjnene hos den gode læser, som frivilligt har købt eller lånt forfatterens bog, og hvor oplevelsen er renset for stramme deadlines og personlig markeringstrang.
Jeg havde for nylig topdirektøren for en større, succesfuld virksomhed til bords, og han udfoldede sig på fuldstændig magisk vis som den gode læser af Peter Øvig Knudsens "Hippie 1".
"Jeg købte BOGEN, inden jeg skulle på forretningsrejse og begyndte at læse i flyet," sagde han. "Da jeg ankom til mit hotel, fortsatte jeg til halv fem om morgenen, selv om mit første møde var klokken otte. Jeg kunne ikke lægge BOGEN fra mig."
Min bordherre kaldte konsekvent – og med lige dele respekt og kærlighed – Peter Øvigs værk for BOGEN!
"Jeg var 19 år i 1970 og blev sendt ud til min fars samarbejdspartnere i Europa, fordi jeg skulle lære noget om forretning og at stå på egne ben. Det gjorde jeg også, men de år, der forandrede Danmark, oplever jeg først på tæt hold nu, hvor jeg læser BOGEN. Jeg læser i den hele tiden, får lyst til at blive hjemme, male regnbuer og blomster på væggene og arrangere en musikfestival. Jeg kan ikke lade være med at grine over problemerne med affald og latriner, flagrende lokumspapir og forbruget af toiletruller … ("Tag en spade, grav et hul, tøm din tarm, dæk hullet til, lad spaden blive på stedet."), og man tror, det er løgn: Lars Larsen var deroppe, og en af flipperne skaffede hash til Simon Spies!"
På det tidspunkt havde min bordherre fanget alles opmærksomhed, mens han med glød og glæde genfortalte den speedede historie om rejsekongens første møde med de euforiserende stoffer ("den bedste skid, jeg nogensinde har haft på") og om den 21-årige Lars Larsen, som sammen med en kollega spændte traileren efter bilen og fyldte den med øl, sodavand og andet godt … Og at de såkaldte hashomtågede fliphoveder var kvikke nok til at få forhandlet en aftale på plads, der tog toppen af selveste Dyne-Larsens fortjeneste.
"De var skam ikke så tossede endda, heller ikke til forretning. Derfor stødte Det ny samfund vel også hurtigt ind i alle Det gamle Samfunds problemer: Kommercialisme, liberalisme, "Kan jeg bestemme over andre mennesker?", profit, kriminalitet, trafikkaos, jalousi og gonoré …" sagde min bordherre.
Og sådan fortsatte det, festligt og fornøjeligt. Det var ikke en detalje fra Thy-lejren, han ikke nød, måske også fordi det var en ny verden, der åbenbarede sig for ham, et totalt ukendt miljø.
Og derfor kan jeg kun sige: Tak til den gode læser, fordi hans begejstring smittede af på os alle sammen den aften. Tak til BOGEN, fordi den kan føre mennesker hen, hvor de aldrig før har været. Og ikke mindst tak til Peter Øvig Knudsen for – igen – at være denne fantastiske rejseleder.

"Hippie 1, tre år og 74 dage der forandrede Danmark"
Peter Øvig Knudsen
Gyldendal
528 sider, 349 kroner

Kirsten Jacobsen er bogskriver og journalist