Århus Stiftstidende er trukket i nyt layout – et behageligt førstehåndsindtryk har det givet JOURNALISTENs grafiske anmelder.

Det er et udpræget behageligt førstehåndsindtryk, det ny Århus Stiftstidende giver med forsidens varme jordfarver, varierede billedbrug og smukt afstemte typografi.
Manden bag designkonceptet, skotske Ally Palmer, har tidligere demonstreret sin sympati for skrifterne Janson (i The Scotsman) og Interstate (i The European). Alligevel kan kombinationen forekomme overraskende, fordi de to skrifter har hver deres markante individualitet – og praktisk taget intet til fælles. Men netop den totale forskellighed skaber spændende kontraster mellem de snit, der anvendes mest: Interstate Black Condensed til rubrikker og ledeord, og Janson ordinær og kursiv til henholdsvis brødtekst og underrubrikker.

Motorvejsskrift
Inspirationen til Interstates formsprog fra amerikanske motorvejsskilte. Det er lykkedes den unge amerikanske skriftdesigner Tobias Frere-Jones at skabe en moderne klassiker: Interstate er, med sit stærke horisontale præg, særdeles letlæst selv i små grader – samtidig med at den har en klar signalværdi pga. de små særheder, der adskiller den fra andre groteskskrifter.
Janson er en hollandsk barok-antikva med kalligrafiske træk, ikke mindst i kursiven. Som brødtekst er Janson et dristigt valg pga. et litterært præg og en ret lille x-højde, men sat så stort som her – 9,8 på 10,8 punkt linieafstand – har den en udmærket læselighed, som utvivlsomt vil blive endnu bedre når »Stiften« får gang i sin nye trykpresse. I øjeblikket virker hele avisen meget sort, og Jansons sarte bogstavformer udviskes i nogen grad.
Skriftkombinationen henter sin kvalitet i sammenstødet mellem tung maskinel effektivitet og sprød klassisk elegance – og fungerer mindre heldigt, når der for eksempel arbejdes med lys Interstate-rubrik, eller i de noter, hvor man har valgt Janson kursiv rubrik til Interstate brødtekst. Ja, der er mange muligheder, og – som jeg vil komme tilbage til – nok også for mange.

Generøs brug af luft
Mine anmeldereksemplarer er alle fra oktober måned, og derfor har jeg til gode at se, hvad forsidemanden eller -damen gør, når datoen bliver for lang til, at et fritlagt foto kan placeres i henvisningsfrisen – og udfylde hullet til venstre for bladhovedet. Søsteraviserne Randers Amtsavis og Dagbladet Djursland bruger pladsen til deres bomærke; men på Stiftens forside efterlades et tomrum, man får lyst til at møblere. For eksempel med et citat – eller en annonce?
Denne generøse brug af luft virker ekstra påfaldende, fordi resten af designet – i takt med tiden – er tætpakket og rigt på grafiske elementer. Et overflødighedshorn af skilte, citater, faktabokse, streger og prikker pryder siderne, og de steder, hvor alle disse virkemidler administreres i tråd med intentionerne, skaber de masser af indgange og muligheder for hurtig orientering i stoffet. En genistreg er den lille bolle, hvor der for eksempel kan stå »fakta« eller »resumé«. Den fanger øjet og inviterer til læsning uden at gøre overdrevent opmærksom på sin form.
Umiddelbart tiltales jeg også af det modulnet på 24 »lodrette enheder«, der ligger til grund for layoutet. Systemet gør det lettere at indplacere de talrige små tekstelementer, som skal gøre avisen til et hus med mange indgange.

Store krav til medarbejderne
Det er imidlertid en kendsgerning, at et designkoncept med så mange valgmuligheder stiller langt større krav til medarbejdernes grafiske kompetence end god gammeldags dansk skomagerredigering med rubrik, underrubrik, brødtekst, og så er den skid slået. Det bliver vanskeligere at skabe kontraster, og dermed prioritere stoffet for læseren.
Dette var et problem allerede i Stiftstidendes »gamle« layout (Garcia-epoken 1989-98) – og i det ny koncept virker de redskaber, der skal signalere det grafiske hierarki, dårligt gennemtænkt. Først og fremmest er underrubrikkerne til såkaldt sekundære artikler, med deres overdekorerede »stregkode«, langt mere iøjnefaldende end den enkle slaglinie til en bærende artikel. Stik imod hensigten, formoder jeg. Også det manglende kontrastforhold mellem den bærende artikels smalle (kondenserede) overskrift og den sekundæres bredere rubrik lægger et røgslør over avisens prioritering.
Samme mangel på klarhed opleves i noteapparatet, som bygger på hele ni forskellige typer noter. En så omfattende nuancering af stoffet skaber komplicerede regelsæt, der må være særdeles vanskelige at få arbejdet ind i kroppen på den redigerende – og som virker helt ugennemskuelige for en normalt begavet læser. Både på det bevidste plan – og på det ubevidste, hvor avislæseres forhold til avisdesign må formodes at befinde sig.
Læserne kan heller ikke have det let med de stofrokeringer, fusionen med Randers Amtsavis og Dagbladet Djursland har nødvendiggjort. Mest problematisk er opsplitningen af debat- og lederstof mellem hoved- og lokalsektionen.

Chokket mindst i Århus
Alligevel må Stiftstidendes seneste hamskifte forekomme Århus-læserne mindre epokegørende end revolutionen i 1989, hvor det afgørende skridt blev taget væk fra dansk avistradition. Anderledes er situationen i Randers, hvor man var vant til en ganske almindelig gennemsnitsprovinsavis. Chokbølgens næste højdepunkt bliver i Odense den 6. april 1999, når Fyens Stiftstidende skal iklædes samme grafiske kostume. Og senere samme år følger Aalborg trop.
Hvilket jo rejser en interessant diskussion om, hvad en avis' udseende skal bestemmes af. 4S-designprojektet, der ud over de tre stiftstidender omfatter JydskeVestkysten, bygger tilsyneladende på den hypotese, at ingen formmæssige traditioner har så stor betydning, at de ikke kan kasseres af praktiske hensyn. Samt at avislæsere i Århus, Randers, Odense, Aalborg, Esbjerg og Kolding er ens, hvad angår visuelle præferencer?
Jeg skal vare mig for at drage forhastede konklusioner på disse spørgsmål, men kan konstatere, at Århus Stiftstidendes design i hvert fald tiltaler undertegnede – på trods af ovennævnte problemer. Den brogede, livlige stil har flere fordele end ulemper, hvilket man for eksempel kan se på den indbydende side 2 med titlen »I dag /Jorden rundt på 80 sekunder«, hvor billed- og tekstelementer supplerer hinanden fint, og spillet mellem Interstate og Janson udnyttes på eleganteste vis.
Og mange af svaghederne skyldes utvivlsomt startvanskeligheder: De redigerende har på samme tid skullet tilegne sig ny teknik, nye arbejdsrutiner og nyt design. Hvor stort behov der er for justeringer i selve konceptet, vil forhåbentlig stå klart i god tid inden Odense-versionen skal på gaden.

Ole Munk er grafisk designer og konsulent – og har udført talrige opgaver for blade i Norden. Han er formand for Society for News Design/Scandinavia.